Højsæson for grindedrab på Færøerne

Færingerne har taget hul på de omstridte grindedrab. 150 hvaler har måtte lade livet inden for de seneste par uger.

Offentliggjort

Færingerne har taget hul på højsæsonen for de meget omstridste grindedrab. Alene inden for de sidste 10 dage er tre grindeflokke med tilsammen 150 hvaler blevet fundet i havet tæt ved øerne og herefter drevet ind på land og slagtet.

Årsagen til, at de fleste grindedrab finder sted om sommeren, er, at grindehvalernes føde - blæksprutterne - i denne årstid befinder sig tæt ved land.

De voldsomme reaktioner fra udenlandske organisationer over det blodige færøske grindedrab - herunder fra aktivisten Poul Watsons bevægelse "Sea Sheperd" - har været medvirkende til, at færingerne har indført mere humane drabsmetoder.

Blandt andet er det ikke længere tilladt for mændene - bortset fra grindeformanden, som leder jagten fra sin båd - at stikke hvalerne med de traditionelle hvalspyd. Hvalerne bliver nu udelukkende dræbt ved at blive stukket med en kniv i halsen, så de hurtigt forbløder.

Antallet af grindehvaler er så stort, at drabene ikke udgør nogen trussel for bestanden. Det vurderes, at der i dag er en samlet bestand af grindehvaler omkring 800.000. Af disse dræber færingerne i gennemsnit 0,1 procent. Ifølge den internationale hvalfangstkommision - IWC - kan bestanden tåle - en fangst på to procent, uden det går ud over bestanden.

Powered by Labrador CMS