Her er vinderne af mesterskaber i kodning

Tusass har for anden gang holdt Coding Class mesterskaber. To unge fra Nuuk vinder mesterskaberne i Grønland og kvalificerer sig dermed til mesterskaberne i Danmark.

Aviana Bisgaard og Aputsiaq Bernth-Abelsen fra Nuuk vinder mesterskaber i Coding Class i Grønland og skal repræsentere Grønland i den danske finale næste uge.
Offentliggjort

Mandag den 13. juni holdt Tusass et Coding Class mesterskab for i alt ni hold fra flere byer deltog.

I år vandt Aviana Bisgaard og Aputsiaq Bernth-Abelsen fra Nuuk med deres spil ”Super Stickman” mesterskaberne i Grønland.

De skal nu til det danske Coding Class finale, skriver Tusass i en pressemeddelelse.

Arnalaa Johansen, der var en del af dommerpanellet vurderer alle deltagerne for at være kreative unde med talenter:

- Der var rigtig mange, meget flotte kodningsprojekter til dette års mesterskab, så det var et tæt løb, og de spil der blev præsenteret, blev valgt ud fra både de grafiske elementer, bevægelserne i spillet, det visuelle design og helheden i spillet samt de udfordringer, der var tænkt i det spil, som eleverne havde kodet, fortæller hun.

Meget at leve op til

Sidste års vinder i Grønland, Johannes Blidstrand fra Qaqortoq, vandt den danske dyst i Danmark, hvilket var en god start for Tusass’ kodningskoncept.

Nu er det tid til Aviana Bisgaard og Aputsiaq Bernth-Abelsens tur til at forsøge og gøre kunsten efter. De skal deltage til den danske finale den 21. juni, hvor dysten holdes online:

- Det har været rigtig sjovt at være med i Coding Class, og fedt at det spil, man selv har lavet vinder mesterskabet i Grønland, fortæller Aviana og Aputsiaq.

- Tusass er glad for det engagement som både skolerne og eleverne har vist og håber endnu flere kan deltage i Coding Class fremover for at fremme digitale skaberkompetence og siger stort tillykke med sejren til Aviana og Aputsiaq, og ønsker dem held og lykke til finalen, siger administrerende direktør i Tusass, Kristian Reinert Davidsen.

Tusass' læringskonsulenter Martin Olesen og Nivi Thomassen Olsen har stået for undervisning i Coding Class af elever i flere byer dette skoleår.

Powered by Labrador CMS