Handicaporganisationer om ventelistekaos: - I yderste konsekvens koster det menneskeliv

Ventelisterne i psykiatrien har vokset sig så store, at man fra sundhedsvæsenets side helt har opgivet at følge med.

Det var i hvert fald sådan beskeden lød, da Pia Rørby Frederiksen i maj kontaktede dem, efter hun var blevet henvist til en udredning i psykiatrien. Hun ville gerne have bekræftet, at hun var kommet på ventelisten.

Svaret hun fik var mildest talt skuffende, fortalte hun efterfølgende til AG. For hun skulle ikke regne med rent faktisk at komme igennem til psykiatrien – i stedet skulle hun indstille sig på at psykiaterne ville afvise hendes henvisning.

Pia Rørby Frederiksens fortælling er blot en ud af flere beretninger fra mennesker, vi har talt med, om deres oplevelse af de lange ventelister og de manglende ressourcer, som præger psykiatrien her i landet.

I dette femte afsnit af serien ’Mens vi venter’ taler vi med landets to handicaporganisationer om det pres, psykiatrien er under, og om hvad det koster os som mennesker og samfund.

NIIK: Folk bliver ikke hjulpet korrekt

- Vi står i en situation i Grønland, hvor man ikke giver den rigtige behandling til psykisk syge.

Sådan lyder konstateringen fra Viggo Johansen, formand for NiiK, paraplyorganisationen for landets frivillige handicaporganisationer, ovenpå de beretninger, som har været fremme på det seneste.

- Og det resulterer i, at nogle af de her mennesker kommer gevaldigt på afveje og begår kriminalitet, udøver vold mod andre mennesker – og i yderste konsekvens koster det menneskeliv, siger han.

AG’s reporter møder Viggo Johansen i NiiK’s lokaler i Nuuk, hvor han sidder sammen med Nina Møller fra Foreningen for sindslidende og deres pårørende, Sugisaq – en af de seks handicaporganisationer, som hører under NiiK.

Nina Møller er ofte i kontakte med forældre eller pårørende til personer med psykiske lidelser. Alt fra skizofreni til autisme og ADHD.

- Ofte henvender folk sig, når de er i afmagt eller har brug for en ligesindet, som de kan tale med, fortæller hun.

Ifølge NiiK får de i gennemsnit én henvendelse om ugen fra personer, der kæmper med diagnoser eller psykiske lidelser. Blandt andet fra mennesker, der har svært ved at komme ind i systemet – eksempelvis hvis de har behov for en udredning i psykiatrien.

- Personer med handicap eller psykiske funktionsvanskeligheder er forskellige. Og behovene vil derfor være forskellige fra person til person. Det er derfor, at den her udredning har så stor betydning, siger Viggo Johansen og fortsætter:

- Udredningen skal være med til at bestemme, hvordan vedkommende skal behandles og hvad for en støtte vedkommende har behov for. At de ikke kan få den, er en kæmpestor udfordring.

En diagnose er dog ikke nøglen til alt, understreger NiiK-formanden. Uden den rette hjælp og vejledning i, hvordan man skal håndtere sin diagnose, kommer man nemlig ikke langt, mener NiiK-formanden. Men heller ikke dét er der ressourcer til.

- Som det er i dag, så bliver folk ikke hjulpet korrekt. Heller ikke når de har fået en diagnose, siger Viggo Johansen.

Tilioq: Udredningen er nøglen til hjælpen

Lidt længere nordpå sidder landets handicaptalsmand Qivioq Løvstrøm, med sine kollegaer i handicaptalsmandsorganisationen Tilioq. Det har hun gjort siden 2025 – og fra hendes stol er det helt tydeligt, at psykiatrien er under pres.

Tilioq modtager dagligt henvendelser fra borgere, der ikke får den rette hjælp til at håndtere deres eller deres kæres psykiske diagnose eller handicap. Størstedelen af henvendelserne om psykiske handicap drejer sig om ADHD, autisme eller skizofreni. Særligt henvendelser om ADHD modtager de mange af – og ikke kun fra Nuuk.

I forbindelse med Ilimmarsaaneq-projektet dette forår, der har til formål at sikre bedre sagsbehandling til folk med handicap, og hvor Tilioq rejste rundt på kysten, modtog organisationen flere henvendelser om ADHD og autisme, end de havde regnet med.

- Her drejer det sig om alle byer i Avannaata Kommunia og Qeqertalik, fortæller Qivioq Løvstrøm og tilføjer:

- Der er et stort behov for udredning i begge kommuner.

I tråd med NiiK er handicaptalsmanden enig i, at udredningen er helt essentiel, hvis man som borger skal have hjælp til at håndtere eller leve med et psykisk handicap.

- Det er utrolig vigtigt. For hvis man ikke har en udredning, kan man ikke få støtte fra kommunen, man kan ikke få hjælp til at tilpasse sit hjem efter ens behov og hjælp til uddannelse er også rimelig umuligt uden et papir på ens handicap, siger hun.

At borgere som Pia Rørby Frederiksen får at vide, at de kan forvente at blive afvist, selv efter de er blevet henvist til psykiatrien, er derfor dybt problematisk, mener hun.

- Det kan godt være, at vi sparer tid og penge, men så må sundhedsvæsenet og beslutningstagerne beslutte sig for, hvad er det der er vigtigst for dem. Midlerne eller personerne. Fra Tilioqs side kan vi kun sige, at det selvfølgelig altid må være personerne først.

Men kan man ikke omvendt også sige, at når der ikke er det antal psykiatere, der skal til, så bliver man nødt til at prioritere akutte patienter over de mennesker, der måske godt kan vente lidt længere på hjælpen?

- Der er intet i vejen med at have prioriteter, men det skal så heller ikke betyde, at man helt vælger at lade være med at hjælpe, svarer Qivioq Løvstrøm.

Det skriger på en revolution

Både Tilioq og NiiK efterspørger et robust system, der kan gribe landets psykisk sårbare mennesker og hjælpe dem videre i livet. Faktisk efterspørger NiiK en decideret systemisk revolution.

- Det hele skal laves om og gøres på en helt anden måde. Der skal faktisk laves nogle omfattende reformer – for det er hele samfundet, der skal kunne håndtere de af os med forskellige funktionsvariationer. Og det gælder ikke kun psykisk syge, siger Viggo Johansen.

En stærkere psykiatri er dog noget, som handicaporganisationerne har råbt højt om i årevis. Her er det også vigtigt, at man ser ud over sundhedsvæsenet, pointerer de, for som et ser ud nu, er der ikke ressourcer nogen steder til at håndtere og hjælpe de psykisk syge.

Blandt andet pointerer Viggo Johansen, at det også er kritisabelt, at mennesker med psykiske lidelser og handicap sendes til Danmark til anbringelse på institutioner, hvis de dømmes for kriminalitet.

- Der er nogen, der må tage et ansvar – og når sundhedsvæsenet i tilfældet med ventelisterne siger fra, er der nogen oppefra, der skal påtage sig den her opgave, siger Viggo Johansen og fortsætter:

- Men vi tror heller ikke på, at det her er et problem, der løser sig hen over natten. Det her er en omfattende opgave – og jeg tror kun, at vi er lige begyndt.