Forud for åbningsdebat: Oppositionen efterlyser handling efter Jens-Frederik Nielsens tale

I sin åbningstale lagde Jens-Frederik Nielsen vægt på ansvarlig økonomi, stærkere velfærd og større grønlandsk indflydelse internationalt. Han opfordrede samtidig til samarbejde og fælles ansvar for landets fremtid.

Men blandt partiernes politiske ordførere går et spørgsmål igen: Hvordan skal de politiske ambitioner omsættes til konkret handling?

Vivian Motzfeldt (D) fremhæver både Grønlands internationale position og behovet for at løse hjemlige udfordringer.

– Hvis man skal sammenfatte talen kort, handler den om vores land og dets forhold til resten af verden. Grønland har aldrig tidligere været så direkte påvirket og involveret i de globale begivenheder, som vi er nu, siger hun.

Hun peger samtidig på udfordringer i sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og omsorgen for børn.

Erik Jensen savner konkrete løsninger

Erik Jensen (S) hæfter sig ved talens budskaber om ansvar, forældre og frihed. Han efterlyser dog konkrete løsninger på flere væsentlige samfundsproblemer.

Han fremhæver blandt andet forholdene i de mindre bygder og affaldshåndtering, som han betegner som et landsdækkende problem.

– Forholdene i de yderste bosteder og i mange af vores bygder bliver stadig vanskeligere. Affaldshåndtering er et problem i hele landet, men den blev ikke nævnt med så meget som ét ord, siger han.

Han kritiserer også, at fiskeriet og fiskeriloven ikke blev nævnt i talen.

Han understreger, at borgernes udfordringer ikke alene kan løses ved at placere ansvaret hos den enkelte. Også systemets indretning skal udfordres.

Siumut er ifølge Erik Jensen åben for Naalakkersuisuts invitation til samarbejde, men han efterlyser samtidig større respekt for oppositionens rolle.

Naleraq kræver tidsfrister

Jens Napãtôk’ fra Naleraq savner ligeledes konkrete handlingsplaner og tidsfrister for de løfter, der blev fremsat under valgkampen.

– Der er blevet fremsat mange løfter under valgkampen, men det blev ikke tydeligt sagt, hvordan eller hvornår disse løfter skal føres ud i livet, siger han.

Ifølge Napãtôk’ er flotte ord ikke nok. Løfterne skal følges af konkrete planer og tidsfrister. Han fremhæver samtidig, at Naleraqs otte mandater repræsenterer vælgere, som også skal høres.

Atassut vil reformere socialområdet

Bentiaraq Ottosen fra Atassut efterlyser især en reform af socialområdet og de store kommuner.

Han mener, at socialområdet blev overset ved etableringen af de store kommuner, og at der er behov for bedre sammenhæng og service til borgerne.

– Kommunerne skal have bedre muligheder for at levere service til borgerne. Vi er nødt til at arbejde for, at borgerne får en mere nærværende og tilgængelig service, siger han.

Inuit Ataqatigiit vil styrke familiernes levevilkår og folkeskolen

Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit (IA) fremhæver behovet for at forbedre familiernes daglige levevilkår. Det gælder blandt andet økonomiske forhold, fiskeri og andre områder, der har betydning for familiernes hverdag.

IA ønsker samtidig, at Naalakkersuisuts nuværende forslag om folkeskolen bliver taget op til fornyet behandling. Partiet mener blandt andet, at eksperter skal inddrages i arbejdet.

– Vi vil gøre opmærksom på behovet for at forbedre folkeskolen og give udtryk for vores ønsker til forandringer, da folkeskolen er så vigtig for børnenes velfærd, siger Mimi Karlsen.

Derudover vil partiet arbejde for at forbedre sundhedsvæsenet og de ældres vilkår.

Mimi Karlsen fremhæver især behovet for at sikre boliger til ældre, så de har mulighed for at blive boende i Grønland.

– Det er vigtigt at sikre de ældre boliger, så de kan blive i landet. Vi synes, at det er vigtigt at bygge flere ældreboliger, siger hun.

Inatsisartut samles til åbningsdebat

Efter udsættelsen samles Inatsisartut torsdag den 24. september til åbningsdebat om Jens-Frederik Nielsens tale. Naalakkersuisut har lagt op til brede aftaler og samarbejde, men flere partier efterlyser konkrete planer og tydeligere svar på landets udfordringer.