Forsvarsminister: Erfalasorput skal pryde Sirius-patruljens slæder

Fremover skal Dannebrog og Erfalasorput hænge side om side på specialenhedens slæder, mener regeringen

Offentliggjort

Når Sirius-patruljens slædehold patruljerer i Nationalparken i Nordøstgrønland, så har de altid et Dannebrog anbragt på slæden. Men fremover skal det danske flag få selskab af Erfalasorput. Det skriver DR.

- Det her handler først og fremmest om, at vi klart signalerer, at sikkerheden og trygheden løfter vi med de grønlandske kollegaer. Vi løfter det sammen og har et fælles ansvar, siger forsvarsminister Trine Bramsen (Soc) til DR.

Sirius-patruljen har benytte Dannebrog siden 1952.

Patruljen består af seks slædehold med to mand og et spand på 12 hunde. Hovedformålet er at hævde dansk suverænitet i Nordøstgrønland, men den er ligeledes politimyndighed i Nationalparken.

Sirius-patruljen er en specialenhed i Forsvaret i lighed med Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Powered by Labrador CMS