Forskning i mennesker

En tredjedel af samtlige godt 400 projekter i forbindelse med de internationale polarår retter sig mod emner i, under, over og omkring Grønland.

Den danske nationalkomite for IPY (International Polar Year) har besluttet at forskningen i og om Grønland skal opdeles i tre temaer: Klima, indlandsis samt mennesker, natur og samfund.

De to første temaer ledes af danske forskere mens det sidste tema er kommet med efter ønske fra grønlandske forskere, og indenfor dette tema findes de seks forskningsprojekter, der ledes af forskere fra Grønland, og hvor mindst 40 hjemlige forskere er involveret.

De kommer blandt andet fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Pinngortitaleriffik (Naturinstituttet), Oqaasileriffik (Sprogsekretariatet) samt Center for Arktisk Medicin. De seks forskningsprojekter, som Grønland har taget lederskabet af spænder lige fra sprog til infektioner og økosystemer.

Institut for sprog og litteratur ved Ilisimatusarfik står for et stort projekt om sprog, litteratur og medier, som består af fire underprojekter. Projektet hedder “Glocalisation” og har som mål at få mere præcis viden om f.eks. hvordan den mundtlige tradition har det hos samer og inuit, hvordan yderområder, f.eks. Inughuit ser på den førte sprogpolitik og hvordan unge bruger de nye medier som internet og mobiltelefoner.

Tvangsflytninger af mennesker er et andet projekter, som Ilisimatusarfik står for. Det ledes af Yvon Chonka som vil undersøge virkningerne af tvangsflytninger i forskellige arktiske lande, f.eks. tvangsflytningen fra Thule i 1953.

Indenfor sundhedsområdet bruges polarårene til at sætte ekstra fokus på allerede igangværende forskningsprojekter. Det er f.eks. forskning i infektionssygdomme, livsstilssygdomme og tungmetallers påvirkning af mennesker.

Naturinstituttet er med i en række forskningsprojekter med fokus på hav og klima. Instituttets eget projekt hedder Nuuk Basic og skal overvåge miljøets tilstand på land, i vandet og i luften.

Havisens reduktion er også emne for flere forskningsprojekter, som Naturinstituttet er involveret i. Hvordan vil det påvirke klimaet når havisen nord for Grønland forsvinder, eller hvordan vil miljøet blive påvirket når Nordvestpassagen bliver sejlbar? Også farvandet nord for Illoqqortoormiut er interessant for forskerne. Hvordan vil miljøet og dyrene blive påvirket af en evt. oliefterforskning?

Endelig deltager Naturinstituttet i et projekt om isbjørne, der går ud på at belyse om dyrenes vandringsruter har ændret sig igennem de sidste ti år.

Der er ikke bevilget ekstra penge til de grønlandske forskningsprojekter på Landstingets finanslov, men KIIIP’s forskningsmidler vil primært blive brugt til polarårsprojekterne, oplyser formand for den grønlandske polarårskomite, Birger Poppel.