Forsker: Nordiske erfaringer er vigtig for udredning mellem Grønland og DK

Naalakkersuisut og den danske regering har aftalt, at der skal laves en historisk udredning af begivenheder i forholdet mellem Grønland og Danmark efter Anden Verdenskrig og frem. Kommissoriet, som skal danne grundlaget for arbejdet, skal være færdig dette efterår.

I den forbindelse bør Danmark og Grønland skele til naboer i Norden, fordi der er lignende processer i gang. Det mener forsker i historisk retfærdighed og historiepolitik Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Håndslag: Grønland og Danmark igangsætter historisk udredning

- Det mest bemærkelsesværdige ved Fælleserklæringen mellem Naalakkersuisut og Danmarks regering om en historisk udredning er den sidste passus om, at den planlagte udredning skal ”skabe forudsætninger for forsoning med fortiden,” skriver Astrid Nonbo Andersen i et debatindlæg på DIIS's hjemmeside og fortsætter:

- I nogle tilfælde bidrager en afdækning af historien til et senere forsoningsarbejde, men de to processer følger ikke nødvendigvis af hinanden. Det viser erfaringer med lignende udredninger, rapporter og processer både fra det store udland og fra vores nordiske nabolande.

Kan være retraumatiserende

Ifølge Astrid Nonbo Andersen viser forskning, at det er vigtigt for dem, der har været udsat for overgreb, at den fulde sandhed kommer frem. Men processen med at afdække sandheden kan også genoplive gamle traumer:

- Det kan være retraumatiserende at aflægge vidnesbyrd for en kommission. Krav om tilgivelse og forsoning kan virke intimiderende. Og afdækningen af historien kan forstærke spændinger mellem befolkningsgrupper, hvis der ikke bliver taget vare på vidnerne, og hvis der ikke er en reel politisk opfølgning på resultaterne, skriver Astrid Nonbo Andersen.

I både Sverige, Norge og Finland gennemføres i øjeblikket sandheds- og forsoningsprocesser.

Vigtige erfaringer

Processerne i de lande skal afdække uretfærdigheder begået mod det samiske folk og i Sverige og Norge også mod finsktalende minoriteter.

Astrid Nonbo Andersen oplister en række erfaringer herfra, som Grønland og Danmark bør iagttage:

• Tilstrækkelig tid og midler: Det er tidskrævende af gennemgå arkiver og indsamle vidnesbyrd. Et forhastet eller hullet granskningsarbejde kan senere ende med at skabe tvivl om rigtigheden af den endelige rapport. Det kan skabe splid og føre til nye konflikter senere hen.
• Repræsentation og samarbejde: Kommissionen skal opleves som afbalanceret og respekteret af alle sider af konflikten. Det er centralt for legitimiteten af den endelig rapport. Den finske kommission blev for nylig sat på pause, fordi den ene del af den samiske befolkning ikke stolede på, at de var ordentligt repræsenteret i kommissionsarbejdet. Samtidig viser erfaringer fra andre udredninger, at det er centralt, at kommissionen kan arbejde effektivt sammen, så man ikke bagefter står med en udredning, som ingen rigtigt vil være ved.
• Offentlighed: Det er afgørende, at resultaterne formidles effektivt til den brede offentlighed. Foreløbig er erfaringen fra Norge, at kommissionens arbejde næsten udelukkende dækkes af nordnorske medier. De færreste i Sydnorge er derfor vidende om kommissionens arbejde og det blokerer for forsoningsarbejdet.
• Opfølgning: En veludført udredning kan ikke stå alene, hvis målet også er forsoning. Der skal følges ordentligt op på de foreslåede tiltag.