Annonce
Formandskandidat i Siumut trækker sig
Der vil være tre formandskandidater ved Siumuts landsmøde om to uger. Johan Arne Fleischer har nemlig trukket sit kandidatur tilbage.
Johan Arne Fleischer er ikke længere kandidat til Siumuts formandspost.
Annonce
Det oplyser Siumuts organisatoriske næstformand Evelyn Frederiksen til Sermitsiaq.AG.
- For et par dage siden meddelte Johan Arne Fleischer, at han trak sit kandidatur tilbage, oplyser hun.
Sermitsiaq.AG har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Johan Arne Fleischer, først om hvorfor han stillede op til formandsposten, og nu, hvorfor han har valgt at trække sig som kandidat.
Dermed er der tre kandidater til Siumuts formandspost, nemlig Kim Kielsen, Vivian Motzfeldt og Erik Jensen.
Partiet holder landsmøde i Hotel Hans Egede i Nuuk fra 27. november til og med 29. november.