Oprindeligt var det Naleraq's Kuno Fencker, som fremkom med forslag til Inatsisartutbeslutning om, at der skal laves en 2050-plan for udvikling af bygderne i hele Grønland.
Samtlige partier tilkendegav deres grundlæggende støtte til forslaget, men hvordan og hvornår arbejdet skal gennemføres, var der delte holdninger til. Derfor kom der flere ændringsforslag til Fenckers forslag, og forslaget blev sendt til Inatsisartuts anlægsudvalg.
Oprindeligt var det Naleraq's Kuno Fencker, som fremkom med forslag til Inatsisartutbeslutning om, at der skal laves en 2050-plan for udvikling af bygderne i hele Grønland.
Samtlige partier tilkendegav deres grundlæggende støtte til forslaget, men hvordan og hvornår arbejdet skal gennemføres, var der delte holdninger til. Derfor kom der flere ændringsforslag til Fenckers forslag, og forslaget blev sendt til Inatsisartuts anlægsudvalg.
Anlægsudvalget er efter behandling af forslaget kommet med et ændringsforslag, der lyder sådan:
- Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges sammen med KANUNUPE og kommunerne at udarbejde en handlingsplan for yderdistrikter. Planen skal have fokus på forbedring af de fysiske leveforhold og basale ydelser, samt redegøre for, hvor og hvordan der skal investeres og udvikles inden for uddannelsesforhold, handel, fiskeri, beskæftigelse, energi, infrastruktur og sundhed.
Ingvar Motzfeldt: Konkrete handlinger ønskes
Formanden for bygdernes forening KANUNUPE er godt tilfreds med, at Inatsisartut og Naalakkersuisut nu finder fælles fodslag med anlægsudvalgets ændringsforslag:
- Vi er endnu ikke blevet kontaktet i forbindelse med forslaget, men vi er glade for, at der nu er udsigt til en konkret handlingsplan, som vi skal være med til at udforme. Det er godt nyt, men samtidigt skal jeg ærligt indrømme, at der igennem de senere år har været mangel på konkrete resultater, også selvom viljen er til stede.
- Vi har holdt møder med Naalakkersuisut, senest i 2021, hvor vi som bygdeforening mødtes med daværende Naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Jess Svane. Vi har også holdt møder med blandt andet partierne og Inatsisartuts udvalg, senest i 2023. Men igen, det er ikke nok med møder og gode hensigtserklæringer, vi har virkeligt behov for at der sker udvikling i bygderne.
Flere generationer under samme tag
Ingvar Motzfeldt nævner som eksempel boligmanglen i bygderne, og at der som konsekvens af det bor mange mennesker i små huse:
- Det er en kendsgerning, at der bor flere generationer, altså ældre, voksne, unge og børn under samme tag, og mange gange er husene små, hvor også mange af husene er utidssvarende at bo i. Så det er helt klart et behov, at der bliver sat fokus på boligforholdene på bygderne.
Affald og indhandlet fangst i samme havneområde
Ingvar Motzfeldt nævner også, at der efterhånden er store problemer med havneforholdene på bygderne:
- Mange af bygderne har også forfaldne havneforhold. Det er desværre ikke noget særsyn, at der er affald, der hober sig op i havnene, fordi ESANI endnu ikke systematisk henter affaldet fra bygderne. Det medfører desværre, at indhandlet fangst og affald ligger på samme små arealer ved havnene.
- Mange af bygderne har gode muligheder for at tage del i især selvforsyningen, men infrastrukturen er ikke til stede på mange bygder i dag, derfor er der også stort behov for, at havneforholdene bliver forbedret, og at ESANI systematisk begynder at hente affald fra bygderne.
Svært at mødes fysisk hos KANUNUPE
Bygdeforeningen vil meget gerne tage mere aktiv del af de politiske drøftelser, især også de nye tiltag, der kommer i forbindelse med beslutningen om at gennemføre handlingsplan for bygderne, men det er ifølge Ingvar Motzfeldt svært for foreningen deltage i drøftelserne fysisk.
- Enkelte kommuner giver os økonomisk støtte til bestyrelsens drift, men hvor ville det være godt, hvis vi kunne mødes på tværs af bygderne. Men selvom det er svært at rejse, skal ingen være i tvivl om, at vi mere end gerne vil deltage i processen, og det er med et stort ønske om konkrete handlinger, slutter Ingvar Motzfeldt.