Folk fra syd glipper atlantflyveren

Tirsdagens dårlige vejr i Sydgrønland betyder, at dagens flyver fra Narsarsuaq ikke når Kangerlussuaq og den videre forbindelse til København

Foto: Leiff Josefsen

Selvom vejret og situationen ændrer sig hurtigt, kan Air Greenland nu fastslå, at dårligt vejr i Sydgrønland medfører, at tirsdagens Dash-flyvning fra Narsarsuaq til Kangerlussuaq ikke når den videre forbindelse til København.

Det fortæller kommunikationsmedarbejder hos Air Greenland, Pia Christensen Bang, til Sermitsiaq.AG ved 08.15-tiden.

- Situationen ændrer sig hele tiden, og vores operationsafdeling følger både det aktuelle vejr og vejrudsigterne meget nøje. Lige nu kan jeg sige, at flyvningerne i Sydgrønland er udskudt til i eftermiddag på grund af dårligt vejr i regionen.

- Lige nu ser det ud til, at vi godt kan gennemføre flyvningerne fra Nuuk til Kangerlussuaq som planlagt, men som sagt ændrer vejret sig hele tiden, så vi opfordrer vores passagerer til at følge med på hjemmesiden under ”Flyinformation”, siger Pia Christensen Bang.

Powered by Labrador CMS