Fejl sender tusindvis til inkasso

3.850 regninger fra Kommuneqarfik Sermersooq blev ved en fejl sendt direkte til inddrivelse.

Offentliggjort

Tusindvis af borgere og virksomheder er blevet sendt til inkasso af Kommuneqarfik Sermersooq.

Det skyldes en teknisk fejl omkring betalingsservice:

- Fejlen betyder i runde tal, at 3.850 regninger i december med forfaldsdato i januar 2022 er blevet sendt direkte til inddrivelsesmyndigheden, før den almindelige regning var sendt ud dig – borgeren/virksomheden, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Over 500 borgere har betalt den regning, som inddrivelsesmyndigheden har sendt til dem, inden at kommunen kunne nå at trække regningerne tilbage.

Kommunen opfordrer til, at hvis man uretmæssigt har fået en opkrævning fra inddrivelsesmyndigheden ikke foretager sig noget og ser bort fra henvendelse.

Kommunen beklager forløbet:

- Fejlen er sket, men vil ikke gentage sig. Kommuneqarfik Sermersooq undskylder for dette forløb og håber på forståelse fra det berørte borgere og virksomheder.

Powered by Labrador CMS