OPDATERET
Elværk i Uummannaq i brand - ingen personer kommet til skade
Der er strømafbrydelse i Uummannaq, melder Nukissiorfiit.
Uummannami Nukissiorfiup innaallagissiorfia ikuallappoq.
Foto: Privatfoto
OBS: Artiklen opdateres med nyeste oplysninger kl. 13.45.
Grønlands Politi bekræfter overfor Sermitsiaq, at der lige nu er brand i elværket i Uummannaq.
Vagtchef ved Grønlands Politi Aputsiaq Hansen opfordrer borgere i Uummannaq om at respektere afspærringer, der er sat op for lidt tid siden.
- Vi har modtaget anmeldelsen for ikke så længe siden. Vi har allerede politi og brandvæsenet ved elværket i Uummannaq nu. Vi arbejder på at slukke branden, siger Aputsiaq Hansen.
- Vi kan ikke fortælle mere om sagen, da opgaven er igangværende, siger han.
Nukissiorfiit melder på sin Facebookside, at der er strømafbrydelse i Uummannaq.
Kan påvirke forbindelser til mobil og net
- Det har medført en del røgudviklingen. Ingen personer er kommet til skade, og Nukissiorfiit arbejder sammen med beredskabet om situationen, oplyser Nukissiorfiit i en opdatering klokken 13.20.
Tusass melder på sin driftoplysning på deres hjemmeside, at strømafbrydelsen i Uummannaq kan betyde, at forbindelserne i byen kan blive ustabile men at byens forbindelser for nu kører på nødgeneratorer.
Avannaata Kommmunias kontor i Uummannaq holder lukket resten af dagen grundet branden.
Politiet opfordrer ligeledes borgere til at holde døre og vinduer lukket, da der er stor røgudvikling i området.