Mindst to personer har til Sermitsiaq fortalt, at de er blevet tilbudt 200.000 dollars til udbetaling i starten af det nye år for en underskrift om, at Grønland bør blive en del af USA. Ifølge vidnerne var der tale om en ældre amerikansk mand ved navn Cliff, der havde en stak papirer på sig, hvor der kunne afgives en stemme.
Foreholdt disse oplysninger kalder lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen seancen amatøragtigt og "helt væk".
Mindst to personer har til Sermitsiaq fortalt, at de er blevet tilbudt 200.000 dollars til udbetaling i starten af det nye år for en underskrift om, at Grønland bør blive en del af USA. Ifølge vidnerne var der tale om en ældre amerikansk mand ved navn Cliff, der havde en stak papirer på sig, hvor der kunne afgives en stemme.
Foreholdt disse oplysninger kalder lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen seancen amatøragtigt og "helt væk".
– Set udefra så er det så amatøragtigt, at man
næsten skulle tro, at det var noget som den danske efterretningstjeneste havde sat i værk for at miskreditere amerikanerne. Det tror jeg selvfølgelig ikke et
sekund, at det er. Men det er helt væk, lyder vurderingen umiddelbart.
Ingen juridisk vægt
Ifølge Peter Viggo Jakobsen giver transaktionen - en underskrift for 200.000 dollars - heller ikke meget mening, og har heller ingen juridisk vægt.
– For det første hvorfor skulle man tro på, at man
nogensinde fik en krone, hvis man skrev under på noget som helst. Det havde måske givet mening, hvis der var tale om en direkte transaktion, hvor man fik nogle penge i det øjeblik, man skrev under, men her giver det jo ingen mening. Hvor mange tror man kan lokkes til at skrive under? Med mindre der er tale om en meget stor del af befolkningen, så kan man jo ikke bruge det til noget som helst. Dertil har det ingen juridisk vægt i forhold til løsrivelse eller andet. Og USA kan heller ikke bruge det til noget.
Et fodskud for USA
Peter Viggo Jakobsen mener at det er klart, at sagen bliver en mediehistorie, der ender med at stille amerikanerne i et utroligt dårligt lys, og som sandsynligvis får modviljen mod USA i Grønland til at stige yderligere.
– Så det virker jo som et fodskud, hvis det er amerikanere, der står bag, siger Peter Viggo Jakobsen, der påpeger at miskrediteringen af USA også kan være hele pointen med seancen.
– Der kan også være tale om nogen, der ønsker at skade USA med det her.
Et individ med en sag
Ifølge Peter Viggo Jakobsen kan det også være et individ, der er i gang med et stunt ligesom den tyske komiker, der forsøgte at hejse det amerikanske flag i
Nuuk.
– Fordi der er så meget mediebevågenhed på Grønland, så er der også folk, der bliver tiltrukket for at få opmærksomhed. Det er svært at vide præcis, hvad der er tale om, når der indtil videre kun har været to tilfælde, siger Peter Viggo Jakobsen, der godt kan forstå, at det har bragt sindene i kog i Grønland.
– Det er et konstant
tryk på befolkningen. Der er øvelsesaktivitet og medieopmærksomhed, og man ved ikke om man er købt eller solgt. Så længe Trump
bliver ved med at bo i Det Hvide Hus, så vil utrygheden være i Grønland.
Sermitsiaq har spurgt det amerikanske konsulat og den amerikanske ambassade om de har kendskab til mandens aktiviteter i Grønland, hvortil svaret lyder: "Den beskrevne person, som måske/måske ikke er amerikansk statsborger, er ikke en repræsentant for den amerikanske regering."