Efterretningstjeneste: Spændinger mellem stormagter har spredt sig til Arktis

Stormagterne USA, Rusland og Kina befinder sig i et kapløb, og konkurrencen foregår i stigende grad i Arktis. Derfor er regionen ikke længere præget af lavspænding som før Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Det konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin årlige vurdering af Kongerigets sikkerhed:

- Regionens (Arktis, red.) strategiske betydning vokser, i takt med at konflikten mellem Rusland og Vesten forstærkes. USA’s udtalte sikkerhedspolitiske fokus på Arktis vil accelerere denne udvikling, skriver efterretningstjenesten.

Efterretningstjenesten fremhæver, at Arktis har stor militærstrategisk betydning, især fordi størstedelen af Ruslands, Kinas og USA’s ballistiske missiler vil flyve over Arktis i tilfælde af en storkrig mellem to eller flere af landene.

Rusland opruster og kortlægger infrastruktur i Nordatlanten

Ifølge FE er Rusland fortsat militært overlegen i regionen, fordi landet har oprustet gennem mere end et årti. Rusland har blandt andet flertallet af sine atomubåde placeret på baser i Arktis. 

Ruslands kapaciteter i Arktis vurderes at være intakte på trods af krigen i Ukraine, men det tyder dog på, at krigen forsinker de russiske planer om oprustning i regionen.

Ifølge FE spiller farvandene mellem Grønland, Island, Færøerne og Storbritannien, det såkaldte GIUK-gab, en afgørende rolle for Rusland i tilfælde af en væbnet konflikt med Nato.

Derfor overvåget Rusland systematisk NATO-aktiviteter og kortlægger alle farvandene i GIUK-gabet, skriver FE:

- Det foregår med både militære og civile skibe, bl.a. fiskeskibe, og andre midler som f.eks. fly og satellitter. Rusland bruger disse oplysninger til at opdatere sine planer for militære operationer i området.

USA skruer op for militære aktiviteter - og omtales negativt for første gang

Mens Rusland opruster i sin del af Arktis, er USA også begyndt at øge sit forsvar på sin side af Nordpolen:

- For USA er Arktis den første og vigtigste varslingslinje i tilfælde af en stormagtskrig mod Rusland eller Kina. Radarerne ved Pituffik Space Base skal hjælpe med til at opdage fjendtlige missiler på vej mod det amerikanske fastland, skriver FE.

For første gang er USA desuden beskrevet som en negativ del af trusselbilledet mod Danmark. Det sker i rapportens hovedkonklusion:

- USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også overfor allierede og partnere, skriver FE.

Overfor Berlingske formulerer efterretningschef i FE, Thomas Ahrenkiel, det sådan, at mindre lande ser ind i en verden "med mere junglelov end regelbaseret verdensorden".

Med hensyn til Kina skriver FE, at landet endnu ikke er militært til stede i Arktis, men Kina har en ambition om i løbet af fem til ti år selvstændigt at kunne sejle med militære overfladeskibe og ubåde:

- Endemålet for Kina er at kunne sejle med missilubåde under iskappen for at opnå samme evne som Rusland og USA til at gengælde angreb med atomvåben, skriver FE.

Tager ikke hensyn til oprindelige folk - har slået hårdt ned på NGO'er

I sin rapport berører efterretningstjenesten også spørgsmålet om Ruslands hensyntagen eller mangel på samme til miljøet og oprindelige folk i russisk Arktis.

FE skriver således, at Rusland ikke tager hensyn til hverken oprindelige folk eller miljøet i Arktis, når landet forsøger at opnå sine mål: 

- I 2024 lod Rusland - mod egne regler - en række skibe, bl. a. olietankere, sejle i isfyldte farvande, selvom de ikke var bygget til det.

- Rusland har i de seneste år også slået hårdt ned på russiske NGO'er, der repræsenterer oprindelige folk i russisk Arktis, skriver FE.

Læs hele efterretningstjenestens rapport her.