Karen Fly var ligeglad med glitter og bling. Alligevel blev hun smykkedesigner

Karen Fly lyner den røde sportstaske op. Tager en madpakke og noget strikketøj ud. Og så en trækasse. I den har hun smykker, som hun har skabt på sit værksted nær Kongens Have i København: Store ringe, som siger klonk. Kæder med røde perler. Øreringe med samme form som lav.

Smykkedesigneren er i Nuuk for at besøge venner og familie. For én dag åbner hun også en butik, hvor hun sælger sine smykker, som hun har fragtet over Atlanten i sin håndbagage. I garnbutikken NaNi i Nuuk, hvor pop-up shoppen holder til, finder hun smykkerne frem fra trækassen. Allerede inden hun er færdig, er der kunder i butikken.

- Wow, hvad er det her, spørger en kunde og peger på et smykke i oxideret sølv.

Det ligner et kors omgivet af muslingeskaller. Det hænger i en rød snor, som er betrukket med perler af knogler.

I 2025 blev smykket udstillet på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, som også førte til en omtale i Vogue. Sammen med Nadja Arnaaraq Kreutzmann, Hanne Bruun og Bent Olsvig blev Karen Fly fremhævet som en af dem, der former Grønlands smykkescene netop nu i guld, sølv og perler.

- Er det naturen, som er ved at overtage, eller er det korset, som smadrer den, funderer Karen Fly, efter hun er blevet spurgt ind til smykket.

Man kan høre, at hun heller ikke har svaret selv.

Gennem sit liv har Karen Fly brugt sine smykker til at stille spørgsmål. Blandt de største har været til sit grønlandske ophav. For engang holdt hun det på afstand – i dag laver hun smykker inspireret af vores åndeverden.

Når det sneede i Kalundborg

Karen Flys mor, Maren Fly, kom fra Ilulissat. Under sin opvækst i Kalundborg på Vestsjælland kendte Karen Fly byen som Jakobshavn.

Det var ikke meget, hendes mor fortalte om det liv, hun levede der, indtil hun flyttede til Danmark som 27-årig.

- Hun forsøgte nok at holde fortiden på afstand, ræsonnerer Karen Fly, da hendes pop-up shop igen er lukket, og vi mødes på en café i Nuuk.

Men i glimt kom det til moren:

- Når det sneede, så trængte minderne sig på, siger Karen Fly.

Så fortalte Maren Fly om at gå i sneen, og om, hvordan den knitrede.

Hun fortalte om at gå ud for at kigge efter, om hendes far, der var storfanger, var på vej hjem.

- Når han kom hjem fra fangst, så elskede de at dele ud til familie, venner og dem, der havde brug for det. Hun forklarede, at det var derfor, hun elskede at give gaver, siger Karen Fly og griner.

- Hun var nærmest shopaholic!

En dag overhørte Maren Fly sine forældre tale om, hvilken fanger hun skulle giftes med.

- Men hun skulle i hvert fald ikke giftes! Hun ville lære noget, siger Karen Fly.

I stedet blev moren kiffaq hos en præst af Rosing-familien. Senere fik hun job på sygehuset, og her mødte hun en læge, som opfordrede hende til at tage til Danmark for at uddanne sig. Der blev hun uddannet til sygeplejeske og så mødte hun Karen Flys far, Max Rasmussen.

Sammen fik de fire børn, og Karen Fly, der blev født i 1971, var den yngste. Da hun var barn, sejlede familien meget, og når de fik besøg fra Grønland, holdt de grillfest i haven.

Moren var festlig, men hun havde også en barsk side. Derfor tog Karen Fly som ung voksen afstand fra hende. Og med hende fra sit grønlandske ophav.

- Jeg ville for alt i verden ikke være som hende, siger Karen Fly.

Forvrængede landkort

Karen Fly er gift med Nikolaj Melander, og sammen har de to børn, Mikkel på 26 år og Aja på 23 år.

Da Mikkel for et par år siden flyttede hjemmefra, fik Karen Fly lavet en traditionel tatovering som beskyttelse af slægten. Da hendes datter senere skulle ud på en stor jordomrejse, fik hun lavet endnu en.

Som barn var hendes grønlandske ophav ellers noget, hun ”holdt ud i strakt arm”.

- Jeg er nærmest vokset op med en skam over at være grønlandsk, siger Karen Fly.

For under hendes opvækst i Kalundborg blev hendes ophav enten associeret med dårlige ting – eller også blev det romantiseret.

Hendes mor blev voksen under danificeringen. Hun lærte ikke sine børn at tale grønlandsk, og tog dem heller ikke med tilbage til sit hjemland. Så i mange år af sit liv var Grønland et fjernt sted, som Karen Fly ikke havde nogen forbindelse til.

- Vores dårlige kendskab til vores ophav har betydet, at jeg og mine søskende har måttet definere det på egen hånd, siger Karen Fly.

Da hun var i trediverne, blev en fornem pris anledningen til gøre netop det.

Karen Fly er uddannet smykkedesigner ved Institut for Ædelmetal, hvorfra hun tog afgang i 2006. Året efter vandt hun Biennaleprisen for Kunsthåndværk og Design. Dertil hørte en pengepræmie – og en stor udstilling på Trapholt og Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark) at arbejde hen imod.

- Jeg tænkte: Hvis jeg får sådan en stor bunke penge og skal udstille så fine steder, så skal det også have noget vægt. Måske er det dét der med Grønland, jeg skal tage fat på nu, siger Karen Fly.

Så hun tog kontakt til sin familie i Grønland og spurgte, om hun måtte besøge dem i Ilulissat, Nuuk og Sisimiut.

- Jeg var i tvivl, om de stadig kunne huske mig efter alle de år uden kontakt. Men det kunne de godt, og de ville gerne se mig, fortæller Karen Fly.

Nogle af de smykker, der kom ud af rejsen, er fire brocher med forvrængede kort over Grønland. De har titlerne ”Grønland i udkanten”, ”Grønland på verdenskortet”, ”Grønland i centrum I” og ”Grønland i centrum 2”.

- De repræsenterede danskeres generelle billede af Grønland, og mit eget billede af Grønland, der var præget af de fordomme og den uvidenhed, som jeg selv var vokset op med, fortæller Karen Fly.

Desuden skabte hun smykker af blandt andet grønlandsk guld, rubinkrystaller, hvalbarder og rensdyrgevir, og i 2010 blev de også udstillet i Katuaq i Nuuk.

Rejsen til sin mors fødeland blev skelsættende for hende. For lige pludseligt så hun, at det, som hun havde forsøgt at holde på afstand, faktisk var inde i hendes selv.

- Jeg genkendte jeg mig selv overalt i Grønland, siger Karen Fly.

Som for eksempel hendes humor:

- Når man griner af, at folk falder, siger Karen Fly, og griner.

Rejsen til Grønland betød, at en brik faldt på plads inde i Karen Fly. Hun forstod, hvor hun kommer fra - og har været i Grønland utallige gange siden.

Men sammen med glæden ved at være tilbage er der en sorg, og Karen Fly bliver også berørt, når hun taler om det:

- Når jeg er i Grønland bliver det mærkbart, hvad jeg er gået glip af, og hvilke oplevelser jeg ikke har fået, siger hun.

Store ringe og klare farver

Karen Fly skaber smykker, som vil frem i verden. For at nå frem til dette formsprog har hun skullet igennem en personlig udviklingsproces.

Hun var familiens efternøler. Den, der blev forkælet. Men også den, som kunne blive forbigået i farten.

Familien fungerede ikke rigtigt, fortæller Karen Fly.

Som barn lærte hun at have antennerne ude. Med dem mærkede hun på stemningen – og efter hvornår det var bedst ikke at gøre sig bemærket.

Maren Fly var Jehovas Vidne. Derfor fejrede de ikke jul derhjemme og heller ikke fødselsdage.

Til de ugentlige møder i trossamfundet fik Karen Fly og de andre børn altid at vide, at de skulle være ordentlige, søde og pæne.

- Den artighed har jeg skullet gøre op med senere, siger Karen Fly.

Hun kan huske, da hun som 11-årig var til stævne i Jehovas Vidner, og nogen lige var blevet døbt.

- Bagefter kiggede de hen på mig og sagde: ”Næste gang er det dig”, fortæller Karen Fly.

Hendes krop gav hende klar besked: Dét skulle hun ikke. Så hun sagde, at hun ikke ville med til møder mere.

- Det var faktisk min far, der tog den konflikt med min mor for mig, siger Karen Fly.

- Det tror jeg aldrig, jeg fik givet ham nok credit for.

Da Karen Fly var omtrent 15 år gammel, blev forældrene skilt.

Dengang havde Maren Fly samme alder, som Karen Fly havde. Det tænker hun på, nu hvor hun selv er gået ind i en ny livsfase:

- Efter at jeg er kommet i overgangsalderen, og ved hvad man får at kæmpe med, har jeg denondelynemig fået respekt for hende igen.

For hendes mor gik igennem det alene.

- Hun havde forladt hele sin familie og hele sin omgangskreds. Hun havde selvfølgelig venner i Danmark, men hun er gået igennem det uden at have nogen, som har forstået hende på det helt personlige plan.

En tynd guldtråd

På højre pegefinger bærer Karen Fly to ringe, der er udført i tynd guldtråd. Et udtryk, hun fandt frem til på grund af guldets pris.

- Da jeg startede, havde jeg nærmest ikke råd til guld. Så jeg var nødt til at arbejde med en spinkel tråd, forklarer Karen Fly.

Vejen til at blive selvstændig og prisbelønnet smykkedesigner med egen butik har ikke været ligetil. Ligesom tråden var Karen Fly også ved at knække på vejen dertil.

Under et ophold på Engelsholm Højskole, fik Karen Fly adgang til højskolens smykkeværksted. Her tilbragte hun alle sine aftener og weekender med at arbejde i sølv, kobber, sten og træ. Snart var smykker det eneste, hun kunne tænke på.

I familien havde de nemlig allerede en guldsmed: Hendes onkel, der arbejdede for Georg Jensen. Han havde fine fornemmelser, mente de hjemme hos Karen Fly.

- Det sjove er, at diamanterne gjorde ham nervøs. Han vidste aldrig, hvor han skulle gøre af sig selv, når han håndterede dem, siger Karen Fly.

Man kunne tænke, at onklen havde været en inspiration for Karen Fly, der selv håndterer ædelstene med en ophøjet ro.

Men faktisk var det lige omvendt. Hun skulle først lære, at smykker ikke behøver være nydelig juvelerkunst, hvor det er de eksklusive materialer, der skal fremhæves og glimre.

- Det sagde mig ikke noget. Det gør det stadig ikke, siger Karen Fly.

Hun kom i lære hos flere guldsmede, blandt andet hos Jytte Kløve, som havde et meget kunstnerisk udtryk – og gik op i, at hendes lærlinge skulle udvikle deres eget.

- Hun brugte diamanterne skødesløst, og hun gik op i form, siger Karen Fly.

Tiden hos Jytte Kløve har været formativ – men den tærede også på Karen Fly. Til sidst førte det til, at hun stoppede i lære og på guldsmedeuddannelsen, som hun ellers var startet på.

Karen Fly fandt endelig sin plads i smykkernes verden, da hun senere kom ind på Institut for Ædelmetal. Her var et sted, hvor man eksperimenterede med materialerne og udfordrede grænserne for, hvad smykkekunst kunne være.

- Jeg tror, jeg tudede til hver fremlæggelse, fordi jeg ville det så meget, siger Karen Fly.

Nedsmeltning

Som barn sad Karen Fly altid og tegnede eller nulrede med et eller andet. Ofte var hendes blik rettet mod vinduerne og de skyer, der fløj forbi. Det fik hendes lærere til at tænke, at hun ikke lyttede efter. Men hun kunne altid svare på deres spørgsmål. Hun tænkte bare bedst med noget i hænderne.

Det gør hun stadig. Så vidt hun kan undgå det, laver hun aldrig den samme ting to gange.

- Jeg vil opleve noget, imens jeg laver smykkerne, siger hun.

Når hun går i gang med at forme noget, så ved hun sjældent, hvor hun ender.

Som smykkedesigner skaber man objekter, som skal ind i andre menneskers intime sfærer, og som ofte spiller en rolle i afgørende øjeblikke af deres liv.

Sådan var det også for embedsmanden Emmy Rasmussen, som blev spillet af Nivi Pedersen i tv-serien Borgen. Hun bærer en broche, som afslører, at hun har et forhold til den danske arktiske ambassadør.

Brochen kommer fra en smykkeserie med titlen Vildskud. Den er Karen Flys klassiker. Hun har produceret mange versioner af den, som har skaffet hende mange fans.

Men det er måske slut nu.

For nylig skulle Karen Fly nemlig skabe smykker til en udstilling med temaet nedsmeltning.

Da hun først havde fået idéen, var der ikke langt igen. Hun tog et Vildskud-smykke op fra skuffen, hentede en hammer – og smadrede det.

- Det føltes fantastisk!

Til sidst lignede smykket en presset blomst.

Portaler til en anden verden

På NaNi i Nuuk sætter en kunde en svampelignende ring på pegefingeren.

- I må gerne røre, og I må gerne pille, siger Karen Fly og husker sig selv på at kigge under sofaen, når dagen er omme.

Siden hun sidst var i Nuuk for et år siden, har hun skabt en ny smykkeserie der består af ovale sølvøreringe med hulmønstre i.

- Jeg borede nogle huller i samme mønster som dem, jeg har på armen. Og så skete der noget, som var meget kraftfuldt, fortæller Karen Fly.

- Jeg kunne pludseligt mærke, at hullerne repræsenterede noget magisk: kontakten til åndeverdenen, vores fælles tro og udgangspunkt.

Øreringene har hun ikke villet sætte i salg, før hun kom til Grønland.

De første hun viste smykkerne til, skulle kunne se og mærke det samme som hende.