Annonce
Dramatisk møde med slædehunde: En fars mareridt
Hvad der skulle have været en solrig, fredelig søndag på skiløjpen i Sisimiut, udviklede sig til en fars kamp for at holde et kobbel glubske slædehunde fra at angribe sine to små døtre. Adam Jarniewski fortæller her sin personlige oplevelse af en situation, ingen forældre bør stå i.
Det var en søndag i april vi aldrig vil glemme. Høj solskin og dejligt vejr; Sisimiut når det er bedst. Som mange andre nød vi den skønne dag på byens langrendsløjper, som jeg så ofte havde gjort før i de 17 år, jeg har boet i Sisimiut. Min datter Kaya på otte år og jeg stod på ski med lillesøster Niviyana på to år siddende i en kælk, som jeg trak bag mig. Turen startede på Spejdersøen, og langsomt bevægede vi os mod øst. Vi er ikke byens bedste skiløbere, og det tog sin tid, før vi kom ud af den store skygge som Kællingehætten kaster over vandsøerne.
Annonce
Der, i solen, skulle vi holde pause og få en tår velfortjent te med ribenasaft. Da vi tog vores ski af kunne jeg i det fjerne se, en hundeslæde, et par hundrede meter fra os. Jeg undrede mig over, at den ikke fulgte hundeslædesporet, der ligger ca. 100 meter fra langrendssporet, men derimod kom buldrende i vores retning. Jeg tog min Niviyana i armene og vi begyndte langsomt at flytte os væk. Men hver gang vi skiftede retning, gjorde hundene det samme. Pludselig indså jeg situationens alvor. Hundene havde taget kontrollen fra kusken og var nu på jagt. Efter os.
Jeg vil ikke ønske det for nogen at blive angrebet på den måde, vi blev angrebet på. At ligge med sine to døtre mellem 15 grønlandske slædehunde, som har besluttet sig for at dræbe os. De angriber fra alle sider, du kan høre deres gøen og knurren blandet med børnenes gråd og råb om hjælp – ”Faaar, hjælp!”
Læs hele beretningen i denne uges AG. Få adgang her.