På Kvindernes Internationale Kampdag var kvindelige sangere, musikere og teknikere samlet til koncert, en markering af både fællesskab og ligestilling i musikbranchen.
Årets talentfulde hold, der gav et brag af en koncert på Kvindernes Internationale Kampdag.Foto: Katuaq
Hendes stemme
fylder rummet. Den breder sig gennem salen som en bølge, der langsomt løfter
publikum med sig. Fra scenen strømmer varme og styrke, og man kan næsten mærke
vibrationerne i kroppen.
“Oh, arnaraa.”
Annonce
Hendes stemme
fylder rummet. Den breder sig gennem salen som en bølge, der langsomt løfter
publikum med sig. Fra scenen strømmer varme og styrke, og man kan næsten mærke
vibrationerne i kroppen.
“Oh, arnaraa,
qiimaannarit”
Sikke en
stemme.
Melodien er fra
‘I Will Survive’ af Gloria Gaynor, men ordene denne aften er på
grønlandsk. Budskabet er tydeligt: Kvinder skal holde hovedet højt.
Sangen handler
om styrke og fællesskab. Om at man ikke står alene. Om at kvinder står sammen
og ved, hvor de vil hen. Hvert ord og hver tone føles som en opmuntring, en
påmindelse om at fortsætte fremad, også når vejen ikke altid er let.
Musikken åbner
noget indeni. Følelser, man måske har båret på længe, får pludselig lov til at
slippe fri. De vælter frem, næsten som en stille eksplosion, og bagefter føles
det hele lidt lettere.
Arnarissoq, der synger på scenen i Katuaqs Hans Lynge Sal.Foto: Katuaq
“Oh, arnaraa, qiimaannarit,
kisimiinngivipputit.”
Igen føles det,
som om noget løsner sig. Hvert ord, hver tone tager en lille smule af det tunge
med sig. Man vil have mere. Høre mere. Som noget helt naturligt, næsten som at
trække vejret.
Musikken er
ikke længere bare noget, man lytter til. Man er blevet en del af den.
Jeg rykker lidt
på mig i sædet og minder mig selv om, at det her kun er den første sang. Hvis
det allerede lyder sådan, hvad kan man så ikke forvente af resten af koncerten?
Jeg kigger
rundt på de andre i salen. Ansigterne omkring mig lyser op i smil. Der er noget
i luften, en fælles begejstring, som alle kan mærke.
Man sidder
tilbage med den samme tanke: Mere. Giv os mere.
Anderledes
energi
Bag mikrofonen
står Arnarissoq Bech Vetterlain. En 19-årig gymnasiestuderende, der er rejst
hele vejen fra Aasiaat for at give publikum dette nummer.
Sammen med en
række andre kvindelige musikere, lyd- og lysteknikere og producere er hun med
til at skabe koncerten “Arnaq”, der finder sted på Kvindernes Internationale
Kampdag. Koncerten er i år særlig historisk, fordi den for første gang udelukkende er muliggjort af kvinder, også på den tekniske side, hvor både lyd- og lysteknikere er kvinder.
Projektet er
startet af Nina Kreutzmann Jørgensen og kører nu på sit andet år. Hun er en
grønlandsk sanger og sangskriver med en stærk og nærværende vokal, der bevæger
sig mellem pop, soul og R&B.
For Arnarissoq
har det været en særlig oplevelse at være en del af koncerten. Ikke mindst
fordi hele holdet, både på og bag scenen, består af kvinder.
Den kvindelige growlsanger, Pani, indtog musikscenen og tryllebandt publikum.Foto: Katuaq
- Det føles
meget trygt. Det er ikke fordi, jeg har noget imod mine mandlige bandmedlemmer,
men energien er anderledes, fortæller Arnarissoq Bech Vetterlain.
Allerede
til prøverne kunne man mærke stemningen. Arnarissoq
Bech Vetterlain stod på scenen sammen med de andre musikere med et bredt
smil. Hun bevægede sig til musikken, mens latter og toner blandede sig i
rummet. Det lignede ikke bare øvning, men et fællesskab. Bag glæden ligger
også en stolthed. En stolthed over at være en del af en koncert, hvor alle
involverede kun er kvinder.
For eksempel behøver jeg ikke længere ringe til mor efter hver øvning for at snakke med nogen, der har samme energi
- Arnarissoq Bech Vetterlain
- Det betyder
virkelig meget for mig. Især at dem, der har mere erfaring, kan give videre
til os andre. I denne branche er det meget sjældent at en koncert kun består
af kvinder. Nuan!, siger Arnarissoq Bech Vetterlain.
Hun fortæller,
at det giver en særlig følelse af styrke at stå på scenen i det fællesskab.
- Man føler sig
lidt powerful. Vi kan vise, at vi godt kan selv, uden at skulle regne med
mændene, siger hun.
Forskellige
genrer
Alle sæder i
Hans Lynge Salen i Katuaq er fyldt.
Publikum er mødt talstærkt op for at opleve kvinderne. Aftenens program spænder
bredt, og publikum bliver taget med gennem flere genrer, fra instrumentale
numre og rap til growl, upbeat rytmer, soft rock og pop. Hver kunstner bringer
sin egen særlige stil til scenen, som er med til at gøre aftenen både
bevægende, inspirerende og fyldt med energi.
Den kendte sang
‘I Don't Want to Talk About It’, oprindeligt udgivet af Crazy Horse og senere
gjort verdenskendt af Rod Stewart, var også på programmet, med grønlandsk
tekst.
Malu Falck
indtog salen med sin unikke stemme. Under et af hendes numre blev musikken
ledsaget af dans, hvilket gjorde optrædenen endnu mere nærværende.
Kombinationen af sang, bevægelse og den grønlandske tekst gav nummeret en
særlig dybde og styrke.
Sangen “WC-liarta” som betyder “skal vi gå på wc sammen?” handler humoristisk om det velkendte fænomen, at kvinder ofte følges på toilettet, når de er i byen.Foto: Katuaq
Queen P, den
arktiske version af Pam Grier, dronningen af rap, Parnaq Hammond Iversen gav
publikum et nummer, der både var råt og karismatisk, da hun fulgte op med et
udsædvanligt nummer med uundskyldende tekster og en rå attitude.
Dansk-iranske Ihan Haydar var på trommerne, og hvert slag
fyldte rummet med en intensitet, der kunne mærkes helt ind i kroppen. Hendes
rytmer gav musikken ekstra kraft og skabte en stærk og nærværende oplevelse for
publikum.
Koncerten
samlede omkring 20 kvindelige musikere, sangere og teknikere, heriblandt Arnarissoq Bech Vetterlain, Malu Falck, Sacha
Olsen og Hollie Kielsen, samt en række andre talentfulde kvinder, der
alle bidrog til en uforglemmelig aften.
Mere
lærerigt
For Arnarissoq
var oplevelsen mere lærerig. Hun var omkring 16 år, da hun begyndte at optræde
med et band og rejse rundt i kysten for at spille musik.
- Der var
musikverdenen næsten udelukkende domineret af mænd, og jeg følte ikke, at jeg
hørte til, jeg skulle bare synge. Jeg har absolut intet imod mine
bandmedlemmer, tværtimod, men jeg følte mig ofte udenfor, siger hun.
Til denne "Arnaq"-koncert gør det faktisk ikke særligt ondt at blive rettet.
- Det føles
bare mere trygt. Vi forstår hinanden bedre, selvom det er første gang, vi mødes
ansigt til ansigt. Vi kender jo allerede vores følelser og den særlige måde, vi
kommunikerer på i musikkens verden, det gør det hele lettere og mere flydende.
For eksempel behøver jeg ikke længere ringe til mor efter hver øvning for at snakke
med nogen, der har samme energi, fortæller Arnarissoq Bech Vetterlain.
Der bliver sunget af fuld kraft til "Arnaq Ai" af Agga Dam Pedersen.Foto: Katuaq
Fællesskabet
blomstrede rigtigt op, både under øvelserne og på den store koncertaften.
Udover
kvinderne bagved og på scenen, var også Pilu Lynge og Agga Dam Pedersen varmt
inkluderet.
Pilu Lynge, en af landets største kvindelige tekstforfattere, blev æret med sin sang “Nuissat”, der rungede både fra kvinderne på scenen og fra det begejstrede publikum.
Til den store
grand finale fyldte Agga Dam Pedersens “Arnaq Ai” luften med lidenskab, sunget
helt ud af lungerne. Arrangør Nina Kreutzmann Jørgensen fortalte, hvordan hun havde spurgt Agga om
tilladelse til at bruge sangen. Agga havde fældet en tåre, mens hun svarede, at de bare måtte få sangen. Et øjeblik, der spejlede aftenens støttende
fællesskab og rene glæde. Ah, nuan!
Styrke i
fællesskabet
Arnaq-koncerten
på Kvindernes Internationale Kampdag i Katuaqs Hans Lynge Sal var mere end musik,
det var en kraftfuld fejring af kvinders mod, repræsentation og evne til at
skabe forandring gennem fællesskab.
Fra “Arnaraa,
qiimmaannarit”, den grønlandske fortolkning af “I Will Survive” til hyldesterne af Pilu Lynge og Agga Dam
Pedersen lød budskabet højt: Kvinder står sammen, holder hovedet højt og viser,
at de kan klare det selv.
Aftenens
energi, med unge talenter som Arnarissoq og erfarne kræfter som Nina Kreutzmann
Jørgensen, minder os om, at musikkens bølge løfter alle og inspirerer til
fremtidens vej fremad.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.