"Arnaq" skrev historie i Katuaq

“Oh, arnaraa.”

Hendes stemme fylder rummet. Den breder sig gennem salen som en bølge, der langsomt løfter publikum med sig. Fra scenen strømmer varme og styrke, og man kan næsten mærke vibrationerne i kroppen.

“Oh, arnaraa, qiimaannarit”

Sikke en stemme.

Melodien er fra ‘I Will Survive’ af Gloria Gaynor, men ordene denne aften er på grønlandsk. Budskabet er tydeligt: Kvinder skal holde hovedet højt.

Sangen handler om styrke og fællesskab. Om at man ikke står alene. Om at kvinder står sammen og ved, hvor de vil hen. Hvert ord og hver tone føles som en opmuntring, en påmindelse om at fortsætte fremad, også når vejen ikke altid er let.

Musikken åbner noget indeni. Følelser, man måske har båret på længe, får pludselig lov til at slippe fri. De vælter frem, næsten som en stille eksplosion, og bagefter føles det hele lidt lettere.

“Oh, arnaraa, qiimaannarit, kisimiinngivipputit.”

Igen føles det, som om noget løsner sig. Hvert ord, hver tone tager en lille smule af det tunge med sig. Man vil have mere. Høre mere. Som noget helt naturligt, næsten som at trække vejret.

Musikken er ikke længere bare noget, man lytter til. Man er blevet en del af den.

Jeg rykker lidt på mig i sædet og minder mig selv om, at det her kun er den første sang. Hvis det allerede lyder sådan, hvad kan man så ikke forvente af resten af koncerten?

Jeg kigger rundt på de andre i salen. Ansigterne omkring mig lyser op i smil. Der er noget i luften, en fælles begejstring, som alle kan mærke.

Man sidder tilbage med den samme tanke: Mere. Giv os mere.

Anderledes energi

Bag mikrofonen står Arnarissoq Bech Vetterlain. En 19-årig gymnasiestuderende, der er rejst hele vejen fra Aasiaat for at give publikum dette nummer.

Sammen med en række andre kvindelige musikere, lyd- og lysteknikere og producere er hun med til at skabe koncerten “Arnaq”, der finder sted på Kvindernes Internationale Kampdag. Koncerten er i år særlig historisk, fordi den for første gang udelukkende er muliggjort af kvinder, også på den tekniske side, hvor både lyd- og lysteknikere er kvinder. 

Projektet er startet af Nina Kreutzmann Jørgensen og kører nu på sit andet år. Hun er en grønlandsk sanger og sangskriver med en stærk og nærværende vokal, der bevæger sig mellem pop, soul og R&B.

For Arnarissoq har det været en særlig oplevelse at være en del af koncerten. Ikke mindst fordi hele holdet, både på og bag scenen, består af kvinder.

- Det føles meget trygt. Det er ikke fordi, jeg har noget imod mine mandlige bandmedlemmer, men energien er anderledes, fortæller Arnarissoq Bech Vetterlain.

Allerede til prøverne kunne man mærke stemningen. Arnarissoq Bech Vetterlain stod på scenen sammen med de andre musikere med et bredt smil. Hun bevægede sig til musikken, mens latter og toner blandede sig i rummet. Det lignede ikke bare øvning, men et fællesskab. Bag glæden ligger også en stolthed. En stolthed over at være en del af en koncert, hvor alle involverede kun er kvinder.

- Det betyder virkelig meget for mig. Især at dem, der har mere erfaring, kan give videre til os andre. I denne branche er det meget sjældent at en koncert kun består af kvinder. Nuan!, siger Arnarissoq Bech Vetterlain.

Hun fortæller, at det giver en særlig følelse af styrke at stå på scenen i det fællesskab.

- Man føler sig lidt powerful. Vi kan vise, at vi godt kan selv, uden at skulle regne med mændene, siger hun.

Forskellige genrer

Alle sæder i Hans Lynge Salen i Katuaq er fyldt. Publikum er mødt talstærkt op for at opleve kvinderne. Aftenens program spænder bredt, og publikum bliver taget med gennem flere genrer, fra instrumentale numre og rap til growl, upbeat rytmer, soft rock og pop. Hver kunstner bringer sin egen særlige stil til scenen, som er med til at gøre aftenen både bevægende, inspirerende og fyldt med energi.

Den kendte sang ‘I Don't Want to Talk About It’, oprindeligt udgivet af Crazy Horse og senere gjort verdenskendt af Rod Stewart, var også på programmet, med grønlandsk tekst.

Malu Falck indtog salen med sin unikke stemme. Under et af hendes numre blev musikken ledsaget af dans, hvilket gjorde optrædenen endnu mere nærværende. Kombinationen af sang, bevægelse og den grønlandske tekst gav nummeret en særlig dybde og styrke.

Queen P, den arktiske version af Pam Grier, dronningen af rap, Parnaq Hammond Iversen gav publikum et nummer, der både var råt og karismatisk, da hun fulgte op med et udsædvanligt nummer med uundskyldende tekster og en rå attitude.

Dansk-iranske Ihan Haydar var på trommerne, og hvert slag fyldte rummet med en intensitet, der kunne mærkes helt ind i kroppen. Hendes rytmer gav musikken ekstra kraft og skabte en stærk og nærværende oplevelse for publikum.

Koncerten samlede omkring 20 kvindelige musikere, sangere og teknikere, heriblandt Arnarissoq Bech Vetterlain, Malu Falck, Sacha Olsen og Hollie Kielsen, samt en række andre talentfulde kvinder, der alle bidrog til en uforglemmelig aften.

Mere lærerigt

For Arnarissoq var oplevelsen mere lærerig. Hun var omkring 16 år, da hun begyndte at optræde med et band og rejse rundt i kysten for at spille musik.

- Der var musikverdenen næsten udelukkende domineret af mænd, og jeg følte ikke, at jeg hørte til, jeg skulle bare synge. Jeg har absolut intet imod mine bandmedlemmer, tværtimod, men jeg følte mig ofte udenfor, siger hun.

Til denne "Arnaq"-koncert gør det faktisk ikke særligt ondt at blive rettet.

- Det føles bare mere trygt. Vi forstår hinanden bedre, selvom det er første gang, vi mødes ansigt til ansigt. Vi kender jo allerede vores følelser og den særlige måde, vi kommunikerer på i musikkens verden, det gør det hele lettere og mere flydende. For eksempel behøver jeg ikke længere ringe til mor efter hver øvning for at snakke med nogen, der har samme energi, fortæller Arnarissoq Bech Vetterlain.

Fællesskabet blomstrede rigtigt op, både under øvelserne og på den store koncertaften.

Udover kvinderne bagved og på scenen, var også Pilu Lynge og Agga Dam Pedersen varmt inkluderet.

Pilu Lynge, en af landets største kvindelige tekstforfattere, blev æret med sin sang “Nuissat”, der rungede både fra kvinderne på scenen og fra det begejstrede publikum.

Til den store grand finale fyldte Agga Dam Pedersens “Arnaq Ai” luften med lidenskab, sunget helt ud af lungerne. Arrangør Nina Kreutzmann Jørgensen fortalte, hvordan hun havde spurgt Agga om tilladelse til at bruge sangen. Agga havde fældet en tåre, mens hun svarede, at de bare måtte få sangen. Et øjeblik, der spejlede aftenens støttende fællesskab og rene glæde. Ah, nuan!

Styrke i fællesskabet

Arnaq-koncerten på Kvindernes Internationale Kampdag i Katuaqs Hans Lynge Sal var mere end musik, det var en kraftfuld fejring af kvinders mod, repræsentation og evne til at skabe forandring gennem fællesskab.

Fra “Arnaraa, qiimmaannarit”, den grønlandske fortolkning af “I Will Survive” til hyldesterne af Pilu Lynge og Agga Dam Pedersen lød budskabet højt: Kvinder står sammen, holder hovedet højt og viser, at de kan klare det selv.

Aftenens energi, med unge talenter som Arnarissoq og erfarne kræfter som Nina Kreutzmann Jørgensen, minder os om, at musikkens bølge løfter alle og inspirerer til fremtidens vej fremad.