Døgnrapport: Færdselsuheld og hærværk

Politiet efterlyser vidner til hærværk i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Offentliggjort

Natten til fredag er ruderne blevet knust i en entreprenørmaskine i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Maskinen holdt parkeret på vejen Sinarsuaq, og politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner til hærværket.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 70 14 48, siger vagtchef ved Grønlands Politi, Preben Kleist, til Sermitsiaq.AG.

Han opfordrer desuden borgere i området til at være opmærksomme på eventuel hærværk.

Færdselsuheld i Qasigiannguit

Tidligere i denne uge var det ligeledes galt i Nuussuaq, hvor politiet meldte om, at flere bygninger og biler var blevet udsat for hærværk og indbrud. Det var natten til tirsdag.

Derudover har politiet torsdag også været kaldt ud til et færdselsuheld i Qasigiannguit.

To biler var kørt sammen, men vagtchefen kan for nuværende ikke oplyse meget mere i sagen, da politiet fortsat arbejder med sagen.

Powered by Labrador CMS