DMI har indledt
et forsøg, hvor små svævefly skal hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje
luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til affald i Nordøstgrønland.
Hver dag sendes to
radiosonder op med balloner for at hente data til vejrudsigter fra vejrstationen
på Danmarkshavn i den Nordøstgrønlandske nationalpark. Oppe i højderne
eksploderer ballonen i det lave lufttryk, og måleudstyret falder til jorden.
Selve ballonen går i opløsning, mens måleudstyr og batterier bliver til affald
i den sårbare og fredede arktiske natur.
DMI har indledt
et forsøg, hvor små svævefly skal hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje
luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til affald i Nordøstgrønland.
Hver dag sendes to
radiosonder op med balloner for at hente data til vejrudsigter fra vejrstationen
på Danmarkshavn i den Nordøstgrønlandske nationalpark. Oppe i højderne
eksploderer ballonen i det lave lufttryk, og måleudstyret falder til jorden.
Selve ballonen går i opløsning, mens måleudstyr og batterier bliver til affald
i den sårbare og fredede arktiske natur.
Radiosonde
- En radiosonde er et lille måleinstrument, som sendes op i atmosfæren hængende under en vejrballon. Under opstigningen måler den atmosfærens tilstand og sender data trådløst tilbage til jorden i realtid.
- Vejrballonen sprænges, fordi lufttrykket falder kraftigt med højden, hvorfor gassen inde i ballonen udvider sig. Ballonen opløses af sig selv.
- Vejrmyndigheder over hele verden bruger radiosonder, der udgør rygraden i de daglige vejrudsigter. Fra Danmarkshavn opsender DMI 730 radiosonder om året.
Kilde: DMI
Nu forsøger man
så at placere elektronikken i et lille svævefly af skumplast, der glider
kontrolleret tilbage og lander tæt på opsendelsesstedet, hvor både svævefly og
radiosonde kan samles op og bruges igen.
Svæveflyet vejer
omkring 250 gram og har hverken motor eller pilot. Alligevel kan det finde hjem
fra 30 kilometers højde.
Lille besparelse
– I første omgang
sigter vi på at skåne naturen for vores apparatur. Vi opnår blot en lille
økonomisk besparelse, hvis vi lykkes med forsøget. Virker det, gentager vi
øvelsen med de sonder, som måler ozon i atmosfæren med – de ligger i en anden
prisklasse, siger Jackob L. Høyer, der leder DMI’s forskningsenhed Satellitter
og Arktis under Nationalt Center for Klimaforskning.
– Foreløbige
beregninger viser, at svæveflyet kan bruges ved mere end halvdelen af
opsendelserne, og at hver radiosonde kan genbruges flere gange. Det betyder
både mindre affald i naturen og et lavere samlet forbrug af udstyr, uden at gå
på kompromis med kvaliteten af de vigtige målinger, som indgår i vejrvarsler og
klimaforskning verden over, siger Jacob L. Høyer.
Det lille
svævefly af skumplast stammer fra den schweiziske producent af
meteorologiudstyr Meteomatics og er testet både i Schweiz og i Danmark før
forsøget i Danmarkshavn. Testen skal løbe over ét år og skal give erfaring med
drift under de barske arktiske forhold.
Vejrstationen i Danmarkshavn
ejes af DMI med finansiering fra den internationale luftfartsorganisation ICAO
og drives af Tusass.
Radiosondemålinger
over hele verden indgår som en del af et globalt netværk af observationer
drevet af International Civil Aviation Organisation, ICAO. De udgør ikke blot
som et vigtigt input til at få nøjagtige vejrmodeller, men øger også
flysikkerheden.