DMI har opdateret vejrstationer i landet
DMI har lige gennemført servicering og opdatering af 13 vejrstationer i landet. Lige fra Kap Farvel til de nordlige Carey Øer ved Qaanaaq. Arktisk Kommando har lagt skib og helikopter til transporten af DMI’s teknikere.
Arktisk Kommando og DMI har brugt to uger på at servicerer og opdaterer 13 vejrstationer i landet. Arktisk Kommandos helikopter og inspektionsskibet Thetis blev brugt til at lande transportere DMI’s teknikere til målestationerne.
- Arbejdet for teknikerne bestod primært i eftersyn af sensorer og udskiftning af batterier. En af vejrstationerne kan nu fungere ubemandet, oplyser DMI Kalaallit Nunaat på deres Facebookside.
Beskyttelse til teknikere
Udover landing med helikoptere og gummibåd bidrog Arktisk Kommandos besætning en bevæbnet bjørnevagt til beskyttelse af teknikerne. Isbjørne kan nemlig befinde sig ved vejrstationerne, som ligger i ødede steder.
DMI’s vejrstationer leverer data om vind, lufttryk og temperatur til vejrtjeneste.
- Der er stort behov for vejrdata fra det arktiske område – særligt for Rigsfælleskabet og EU. De bidrager til vejrprognoser og klimaforskning. Arktisk Kommandos besætning har desuden malet en vejrstation på Carey Øerne. De sørgede for, at målestationen nu fremstår som ny igen, skriver DMI Kalaallit Nunaat på deres facebookside.