Kære Mr. Trump,
Jeg er født i Grønland, og jeg elsker at leve her.
Kære Mr. Trump,
HVAD VILLE DU SIGE TIL TRUMP?
Forestil dig, at du havde muligheden for at sende et personligt brev direkte til Donald Trump. Hvad ville du skrive til ham?
I lyset af denne tids fokus på Trump, USA og udtalelserne omkring Grønland har vi bedt en gruppe mennesker her fra landet om at skrive en hilsen henvendt til USA’s præsident.
Har du selv lyst til at medvirke, kan du henvende dig på mailen: bk@sermitsiaq.gl.
Jeg er født i Grønland, og jeg elsker at leve her.
Jeg elsker os grønlændere og vores vaner, og at vi for
eksempel lever meget tæt på naturen.
Det, jeg elsker mest ved at bo her er NATUREN, renheden,
stilheden, den friske luft, det at alting i naturen hele tiden ændrer sig, det
naturen giver os og dens skønhed.
Mange af os henter selv forråd i naturen, uden at hente mere
end vi har brug for – med respekt for bæredygtighed.
Jeg er ikke interesseret i at eje meget, jeg er tilfreds med
at have det, jeg har brug for. Det ved jeg ikke, om du forstår, Trump.
Men jeg ved, at det er indre uro og utilfredshed, der gør,
at man vil have mere. Når vi har fået mere af det, vi tror, vi har brug for, er lykken kort – for snart vil den nyerhvervelse være
glemt og være blevet ‘hverdag’.
Vi kan ikke finde lykken uden for os selv for den er
allerede inden i os. Derfor håber jeg, at du vil stoppe op og finde stilhed ude
i naturen en gang imellem. Lytte til dit eget indre – glemme hjernen for en
stund og bruge hjertet.
Du finder ikke, det du har brug for uden for dig selv, du
har det allerede.
Lena, Inuk