– Det er et kæmpemæssigt bureaukrati
Sådan siger rejefisker Jørgen Eriksen om de nye regler om kontrol af fiskeriet. – Det virker som om myndighederne har mistillid til fiskerierhvervet, tilføjer han.
Selvstyrets nye skærpede regler for kontrol med fiskeriet i Grønland er en stor ekstra administrativ byrde for de indenskærs fiskere og er overbureaukratisk.
Det siger en talsmand for fiskerne, Jørgen Eriksen, til Sermitsiaq.
Myndighederne kræver for eksempel, at fiskerne skal købe og have installeret satellitbaseret elektronisk udstyr til at sende meldinger til Grønlands Fiskerilicenskontrol GFLK.
I det daglige gør det nye udstyr det mere besværligt for os at fiske og giver os mere arbejde. Det er et kæmpemæssigt bureaukrati, siger Jørgen Eriksen til Sermitsiaq.
Den 50-årige indenskærs fisker har sin egen trawler. Som formand for KNAPKs rejeråd er han talerør for de mindre rejefiskere. Han stammer fra Ilulissat og bor i Nuuk. Rejefiskeren er grundigt træt af den nye bekendtgørelse om kontrol af fiskeriet, der blev indført for godt en måned siden.
Alle fiskere er bekymrede over besværet og bureaukratiet, som det nye elektroniske udstyr på fiskefartøjerne giver, siger Jørgen Eriksen.
Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe herunder: