Glade træer i Narsarsuaq

- Træerne i Narsarsuaq stortrives og har det godt.

Det siger Kenneth Høegh, der ud over sit nuværende job som arktisk ambassadør, hele livet igennem har fulgt træ- og skovvæksten i Sydgrønland – både i hjembyen Qaqortoq og i særdeleshed i Narsarsuaq, hvor han også har sit sommerhus.

Når han er i Narsarsuaq, bruges en god del af tiden på lange ture i Det Grønlandske Arboret, som ligger på fjeldskråningerne lige syd for lufthavnsbygningen.

Et arboret er en samling af træer, som bruges til videnskabelig forskning. Det Grønlandske Arboret findes i Narsarsuaq er anlagt af Københavns Universitet og officielt indviet i august 2004, men de første træer blev allerede plantet i slutningen af tresserne.

Området er på i alt 150 hektar (svarer til 210 fodboldbaner) og rummer cirka 110 træarter. Formålet med arboretet er at undersøge hvilke træarter og buske fra andre egne, som kan vokse i Grønland. Arboretet indeholder hovedsagelig træer fra de alpine og arktiske trægrænser i Europa, Nordamerika og Asien.

Det ser godt ud

Under sommerens besøg i Narsarsuaq bemærkede Kenneth Høegh, at træerne generelt har det godt i området.

- Der kommer hist og her nye træer, som stammer fra selvsåning, selv om det ikke er mange. Det ville ikke ske, hvis klimaet var for koldt. Sommervarmen skal vare så længe, at frøene bliver modne – og også så længe, at træerne får tid til at vokse. Det sker nu i det varmere klima, vi har fået, forklarer Kenneth Høegh.

- Det ser grundlæggende ganske godt ud. Ganske vist var forsommeren i år meget tør i Sydgrønland, men træernes rødder når dybt, så det har ikke skadet træerne.

- Senere på sommeren fulgte en periode med både varme og regn. Det giver glade træer, for det er et vejrlig, som mange træer kan lide.

Skovgrænsen rykker opad

Træerne kvitterer for de gode forhold – både ved at vokse i højden og også ved at skovgrænsen flytter sig opad.

- Det er jo sådan, at når man bevæger sig opad, falder gennemsnitstemperaturen med en grad for hver hundrede meter. Så der er en grænse for, hvor højt oppe i fjeldet træerne kan leve.

- Men klimaet er blevet varmere i Sydgrønland – og det ser ud til, at skovgrænsen i dag er cirka 200 meter højere end i firserne. I denne sommer har jeg set plantede træer, som klarer sig i helt op til 400 meters højde.

Der er efterhånden meget høje træer i Narsarsuaq.

- De højeste træer i Narsarsuaq er balsampopler, hvor vi i 2021 har målt poplerne til 13 meter, men de kan blive endnu højere.

- I stationslederens have, udenfor arboretet, er der poppeltræer, som er mere end 16 meter høje. Træerne blev plantet som små stiklinger tilbage i 1987.

- De største nåletræer er sibirisk lærk, som vi i 2022 har målt op til 11,4 meter. Men der er også lærketræer, som står i kanten af arboretet, fra 1971, som er betydelig højere – mere end 15 meter.

- Der er ligeledes store grantræer, hvor særlig sitkagran og engelmannsgran har været særlig vækstkraftig med højder på henholdsvis 9 meter og 9,2 meter (begge målt i 2025) og hvidgran, som er målt til 8,2 meter i 2021.

- Blandt fyrretræerne er contortafyren fra Nordvestamerika de højeste, med op til 8,8 meter træer som dog blev målt tilbage i 2016. Vi kan her formode at de højeste fyrretræer er langt større i dag, sandsynligvis over 10 meter.

Ingen kommerciel skovdrift

Selv om træerne har det fint i øjeblikket, tror Kenneth Høegh ikke på en kommerciel skovdrift i Grønland ud over småtømmer og lidt brændeproduktion måske.

- Vi er fortsat på grænsen af det mulige, så jeg synes, at vi skal nøjes med at nyde synet. Jeg er glad for, at der mange steder i Qaqortoq er plantet popler, som liver op i bybilledet – også i min egen have, fortæller Kenneth Høegh.

- Det skal også med i billedet, at mange af de små plantager i området er fantastiske biotoper, som især giver rum for nye små fuglearter som vindrossel og silkehaler.

- Det gælder i øvrigt ikke Sydgrønland alene. I området omkring Nuuk er der en del træer i Qooqqut – og i selve Nuuk er der også vokset flotte småtræer, navnlig alaskapilen frem de seneste år.

- Træerne giver liv og livsglæde. Det skal vi sætte pris på, mener Kenneth Høegh.