Geografi, vejrforhold og begrænsede transportmuligheder.
Det er en af de udfordringer, der opstår – ifølge KNI A/S - under en
juletræshandel til kysten.
- Vi vil naturligvis altid gerne servicere
kunderne og tilbyde et bredt sortiment af julevarer, fortæller Julianne
Henningsen Heilmann, HR-, kommunikation- og bæredygtighedsdirektør i KNI A/S.
Geografi, vejrforhold og begrænsede transportmuligheder.
Det er en af de udfordringer, der opstår – ifølge KNI A/S - under en
juletræshandel til kysten.
- Vi vil naturligvis altid gerne servicere
kunderne og tilbyde et bredt sortiment af julevarer, fortæller Julianne
Henningsen Heilmann, HR-, kommunikation- og bæredygtighedsdirektør i KNI A/S.
Hun
understreger dog, at der er stor forskel på at sælge juletræer til en by som
Nuuk med omkring 20.000 indbyggere og at levere juletræer til små bygder med
cirka 50 indbyggere.
- Transportforholdene er markant forskellige,
siger hun.
Forsendelser til Nuuk sker direkte mellem Aarhus
og Nuuk, mens juletræer til øvrige byer og bygder både er dyrere at fragte og
betydeligt er længere tid undervejs.
- Særligt til steder med islæg, hvor sidste skib
ankommer allerede i august og oktober. Under de forhold er det meget svært at
holde juletræer friske, og der er ofte begrænsede kølefaciliteter lokalt, fortæller
Julianne Henningsen Heilmann.
Behandlet som almindeligt gods
Rederiet Royal Arctic Line oplyser til AG, at juletræerne som udgangspunkt
behandles som almindeligt gods i deres system.
- Juletræerne bliver typisk booket i
containere af kunderne selv, eller også indleveres de på havnen, hvor vores
personale pakker dem i containerne, fortæller Aputsiaq Lynge, operationsdirektør
i RAL.
Det vil sige, at KNI A/S traditionelt har transporteret juletræerne som almindeligt gods.
- Når juletræerne sendes fra Danmark, er vejret
som regel allerede koldt, og derfor har vi traditionelt transporteret
juletræerne som almindeligt gods, fortæller Julianne Henningsen Heilmann.
AG kunne i sidste uge fortælle, at firmaet Greenland
Escape, som står bag julemarkedet i Nuuk, sørger for at træerne ikke er
opmagasineret i varme lager i Danmark, så juletræerne ikke tørrer.
KNI A/S oplyser, at hvis de fremover skal sælge
juletræer, vil de overveje, om juletræerne bør sendes som køle- eller frostvare
for at mindske risikoen for udtørring.
- Denne løsning er dog væsentligt dyrere end
almindelig forsendelse og vil derfor også gøre produktet dyrere for kunderne,
fortæller Julianne Henningsen Heilmann.
Gav
underskud – orienterede kommunerne i sommer
KNI A/S
oplyser, at handlen med juletræer langs kysten gav underskud sidste år.
- Derfor orienterede vi allerede i sommer kommunerne om, at vi ikke ville forhandle juletræer i år, så de havde mulighed
for at arbejde på alternative løsninger lokalt, fortæller hun.
Julianne
Henningsen Heilmann oplyser desuden, at virksomheden i øjeblikket er ved at gennemgå sortimentet og
vurdere, om det giver mening for KNI - og for kunderne - at tilbyde juletræer
fremover.
- Det arbejde ser vi nærmere på i den kommende tid,
siger hun.