Demokraatit har mistet fodfæste

Grønlands største private fiskerigigant Polar Seafood Greenland og det lille rederi Sigguk, som Polar Seafood har en ejerandel i, har tabt i konkurrencekapløbet om udenskærs årskvoter på hellefisk ved Vestgrønland næste år, mens selvstyrets største selskab, Royal Greenland og det delvist Royal Greenland-ejede Qaleralik vinder store kvoter. Royal Greenlands og Qaleraliks samlede 2026-kvote er på henholdsvis 5.250 tons og 4.950 tons, mens Polar Seafood og Sigguk ikke har fået tildelt kvoter.

Sigguks direktør Frans Heilmann retter i dagens avis hård kritik af Naalakkersuisuts håndtering af sagen.

LÆS OGSÅ

Royal Greenland trækker det længste strå

Han mener, at Naalakkersuisut favoriserer Royal Greenland og Qaleralik på bekostning af Polar Seafood og Sigguk. Det kan han med rette sige. 

Naalakkersuisut har før avisens deadline ikke kommenteret sagen offentligt. Måske Jens-Frederik Nielsen, der siden april i år har været formand for Naalakkersuisut skulle træde i karakter, og give befolkningen en forklaring på sagen, blandt andet favoriseringen af Royal Greenland og Qaleralik.

Under debatten om den kommende fiskerilov i Inatsisartut april sidste år, sagde Jens-Frederik Nielsen (der dengang sad i oppositionen) meget klart, at hans eget parti ikke går med til forskelsbehandling fiskeriaktører imellem, og at de på ingen måde kan forlige sig med, at Royal Greenland skal tilgodeses i den grad, som Naalakkersuisut lægger op til. Nu er det lige præcis det han gør, favoriserer Royal Greenland.

Demokraatit har under sidste valgperiode været liberal og borgerlig i økonomisk politik og har været blandt de mest markante kritikere af Royal Greenlands særstatus, som de mente, hæmmede udviklingen af det frie erhvervsliv. Partiet var for konkurrence i erhvervslivet, da det vil skabe innovation, effektivitet og flere muligheder til private aktører. De mente også, at staten bør skille politik og erhverv ad, og lade Selvstyret lave rammerne, men ikke selv drive virksomheder.

For dem var Royal Greenlands særstatus et symbol på et forældet, statsligt monopol, som holdt Grønland tilbage økonomisk. De har argumenteret stærkt for og har gået til valg på, at markedet burde være mere åbent, og har konsekvent støttet og været fortalere for det private erhvervsliv. De har kritiseret Royal Greenlands særlige fordele, for eksempel at de har lettere adgang til kvoter, at de kan få finansiering og eksportrettigheder gennem offentlige aftaler, som har gjort det svært for private aktører at vokse eller konkurrere på lige vilkår.

Nu sidder de tungt på magten, men fortsætter forfordelingen af det offentligt ejede selskab, på bekostning af de private aktører, og der er ingen ændring i den politiske linje fra sidste valgperiode, da Inuit Ataqatigiit havde magten. Alt det som Demokraatit ellers ville væk fra, og som var en stor del af grunden til, at de vandt valget.

Demokraatit har mistet fodfæste og må tilbage til deres politik. De må begynde at støtte og arbejde for det private erhvervsliv igen.