MANGLEN PÅ VARME HÆNDER

Ingen konkrete svar på pædagogernes kritik

Efter kritik fra pædagoger og forældre siger kommunen, at personalemanglen er et kendt problem, men konkrete løsninger er fortsat uklare.

Udvalgsformand Poul Petersen.
Offentliggjort

Kommunen har kendt til manglen på pædagogisk personale i “rigtig, rigtig mange år”, erkender udvalgsformand for børn, familie og undervisning, Poul Petersen.

Alligevel er problemerne i dag så alvorlige, at ansatte fortæller, de ikke har tid til toiletbesøg, må tage ekstrajobs for at få økonomien til at hænge sammen og går ned med stress.

Kommunen har kendt til manglen på pædagogisk personale i “rigtig, rigtig mange år”, erkender udvalgsformand for børn, familie og undervisning, Poul Petersen.

Alligevel er problemerne i dag så alvorlige, at ansatte fortæller, de ikke har tid til toiletbesøg, må tage ekstrajobs for at få økonomien til at hænge sammen og går ned med stress.

Efter flere ugers kritik fra forældre og pædagogisk personale erkender Poul Petersen, at kommunen ikke har fundet løsningen.

- Det ved jeg ærligt talt ikke. Det kan jeg ikke svare på, siger han om, hvorfor problemerne stadig ikke er løst.

Fredag den 1. maj gik forældre og pædagogisk personale på gaden i protest over forholdene.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen, ønsker ikke at stille op til interview. I stedet har udvalgsformand Poul Petersen svaret på kritikken i et interview med Sermitsiaq. 

Han anerkender problemerne, men understreger samtidig, at løn og rekruttering ligger uden for kommunens direkte kontrol. 

- Det, at vi mangler personale er jo en kendt sag. Generelt set står vi overfor et problem om mangel på arbejdskraft. Det altovervejende tema er lav løn, siger Poul Petersen.

Kendt til problem i årevis

Kommunen skrev for nylig at der "i øjeblikket er mangel på personale i daginstitutionerne i Kommuneqarfik Sermersooq" i en pressemeddelelse og opfordrede studerende og pensionister til at søge deltidsarbejde i daginsitutionerne. 

Er det kun i øjeblikket der er mangel på personale? 

- Nej, det er ikke i øjeblikket. Lige nu er det måske ekstremt, men det flytter sig, siger han.

Udvalgsformand for børn, familie og undervisning, Poul Petersen, anerkender at der er mangel på pædagogisk personale i Kommuneqarfik Sermersooq.

På spørgsmålet om, hvor længe kommunen har kendt til problemet, svarer han:

- I rigtig, rigtig mange år. Også før min tid. Vi vil rigtig gerne gøre hvad vi kan inden for vores rammer, men vi kan ikke løse problemerne alene. Den erkendelse synes jeg er vigtig. Det virker nogle gange som om, at det kun er en kommunal opgave.

Kommunen har blandt andet forsøgt at tiltrække flere medarbejdere gennem sociale medier og ved at finde flere personaleboliger til ansatte i daginstitutionerne.

Derudover har kommunen også undersøgt, om pædagogiske medarbejdere gratis kunne transporteres med bus til Qinngorput, men det blev stoppet af reglerne i kommunalfuldmagten.

- Det irriterer mig grænseløst. Der er rigtig meget bureaukrati, vi skal overkomme og det tager alt for lang tid, hvis du spørger mig, slår Poul Petersen fast.

Kunstigt åndedræt

Kommunen har forsøgt at rekruttere pensionister og studerende samt tilbudt efteruddannelse til vikarer, så deres løn kunne forhøjes, men Poul Petersen erkender at tiltagene ikke løser de grundlæggende problemer.

- Lige nu handler det om at få “kunstigt åndedræt”, siger han. 

Men til spørgsmålet om hvorvidt studerende og pensionister er en løsning på lang sigt er Poul Petersen usikker.

- Det ved jeg ikke. Det er en mulighed, som vi skal kigge på. Så må vi se, om det er bæredygtigt eller ej, fortæller han.

Men hvad kan man så gøre på lang sigt? Ifølge Poul Petersen kræver situationen et bredere samarbejde mellem kommunen, Naalakkersuisut og organisationer på området. 

- Jeg vil gerne invitere til et forum, hvor vi diskuterer, hvad vi kan gøre. For mig er det vigtigt, at vi sætter os sammen og siger ‘Kom nu venner. Nu skal der ske noget. Og vi lukker ikke døren op, før vi har fundet løsninger.'

Poul Petersen fotograferet på rådhuset i Nuuk.

Han peger blandt andet på lønforhold, uddannelse og lovgivning som områder, der står i vejen for rekruttering.

- Nu ligger uddannelsen også i Ilulissat, og der er flere her i Nuuk der gerne vil tage uddannelsen, men ikke kan tage afsted på grund af familieforhold med mere. Måske man kan finde løsninger på det. Der kan jeg som kommunalpolitiker ikke beslutte noget selv, slår han fast. 

- Det kan jeg ikke svare på

Problemerne i daginstitutionerne er langt fra nye. 20 år gamle artikler beskriver samme problemstilling om mangel på pædagogisk personale i daginstitutionerne. Den nyeste rapport lavet af NISK (tidligere NPK) i 2023 viser desuden, at der mangler næsten halvdelen af de normerede pædagoger på landsplan. 

På spørgsmålet om, hvorfor det endnu ikke er lykkedes at ændre forholdene, svarer Poul Petersen:

- Der bliver uddannet alt for få. Problemet starter allerede i folkeskolen, hvor for få gennemfører og går videre i uddannelse, siger han.

Han mener, at der er brug for at tænke i nye løsninger.

- Hvis vi fortsætter som nu, ved vi godt, hvor det ender. Derfor er vi nødt til at samles og se på nye initiativer og løsninger, siger Poul Petersen.

Han peger blandt andet på muligheden for at invitere forskere ind til at komme med nye perspektiver.

- De tiltag, vi har i dag, er ikke nok, og det bliver vi nødt til at sige højt, siger han.

Da Sermitsiaq spørger, hvorfor kommunen ikke har gjort det tidligere, svarer han kort:

- Det ved jeg ærligt talt ikke. Det kan jeg ikke svare på, siger Poul Petersen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS