Naalakkersuisut er nu parat til at realisere omfattende
ændringer af folkeskoleloven, som partierne blev enige om, da man i sin tid
indgik koalitionsaftalen.
Der er lagt op til en ny struktur på yngstetrinnet, samtidig
med at elever i 9. og 10. klasserne skal have tilbud om erhvervsorienterede
forløb i form af kommunale erhvervsklasser.
Naalakkersuisut er nu parat til at realisere omfattende
ændringer af folkeskoleloven, som partierne blev enige om, da man i sin tid
indgik koalitionsaftalen.
Der er lagt op til en ny struktur på yngstetrinnet, samtidig
med at elever i 9. og 10. klasserne skal have tilbud om erhvervsorienterede
forløb i form af kommunale erhvervsklasser.
- Formålet med lovændringen er at sikre en mere
helhedsorienteret og praksisnær folkeskole, hvor eleverne opnår stærkere
sproglige og matematiske kompetencer på yngstetrinnet og samtidig tilbydes
realistiske og motiverende læringsveje på ældstetrinnet, lyder det i oplægget fra
Naalakkersuit.
Yngstetrinnet
Lad os i første omgang sætte fokus på yngstetrinnet, som
ændres markant.
Antallet af undervisningstimer skal reduceres fra i dag 700
til 560 timer fordelt på 180 dage. I dag er de 700 timer fordelt på mellem 200
og 240 dage. Det bliver pointeret, at reduktionen af skoledage ikke ændres for
mellem- og ældstetrinnet, som fortsat skal i skole 200 til 240 dage årligt.
Som konsekvens af færre undervisningstimer ændres antallet af
skolefag, som nu bliver defineret på følgende måde:
- Grønlandsk – styrkes som hovedsprog med flere
timer.
- Matematik – styrkes som grundfag med fokus på
talforståelse og problemløsning.
- Idræt og udeliv – fokus på bevægelse, trivsel,
kropsbevidsthed og relationer.
- Skabende fag – samler fagene musik, herunder
sang, bevægelse og drama, kunst, herunder arkitektur, og håndværk og design, herunder
sløjd og håndarbejde.
- Nyt fag i form af ”livsmestring” om trivsel og
robusthed – et nyt selvstændigt fag, der erstatter det gældende ”Personlig
udvikling”. Både fagområdet og faget ”Personlig udvikling” ændrer navn, og
fagindholdet skal ændres og fokusere på selvværd, mental sundhed,
robusthed, fællesskab og identitetsskabelse. Denne ændring vil imidlertid ikke
kun begrænse sig til yngstetrinnet, idet faget personlig udvikling erstattes af
livsmestring på alle 3 trin.
Disse fag udgår
Det betyder, at fagområdet ”sprog” på yngstetrinnet fremover alene
vil omfatte grønlandsk. Således udgår engelsk og dansk. Det bliver imidlertid
fastslået, at dansk fortsat vil kunne tilbydes som modersmålsundervisning.
Et andet fagområde ”kultur og samfund”, som omfatter fagene samfundsfag,
historie, religion og filosofi, udgår også.
Et helt tredje fagområde ”matematik og natur” ændres også til
alene at omfatte faget matematik.
I bemærkningerne til lovforslaget bliver det understreget, at
der ikke er tale om at nedprioritere engelsk, og beslutningen om at droppe
engelsk på yngstetrinnet ”foretages som et led i en strategisk faglig styrkelse”.
- Formålet er at give eleverne et
stærkere fundament i læsning, skrivning og regning samt i grønlandsk og
matematik, før eleverne møder engelskundervisningen. Dette vil samtidig sikre,
at engelsk på grund af sprogets evne til hurtig udbredelse ikke udkonkurrerer
grønlandsk.
Stærkere identitet
Naalakkersuisut har i forbindelse med
tilblivelsen af det nye lovforslag vurderet, hvordan folkeskolen aktivt kan bidrage til
udviklingen af en stærkere grønlandsk identitet, kulturforståelse og
samhørighed i form af såkaldt ”nationbuilding”, som også indgår i
koalitionsaftalen.
Her er man endt med at droppe nationbuilding som selvstændigt fag med følgende begrundelse:
- Det er vurderingen, at etablering
af nationbuilding som selvstændigt fag risikerer at blive en formel
konstruktion uden reel forankring i elevernes hverdag og læring. De faglige
elementer såsom kulturhistorie, myter, sagn, kunst, identitet, mental sundhed
og ansvarlighed vurderes at have stor relevans for folkeskolens formål, hvorfor
disse med fordel bør indgå i en tværfaglig sammenhæng i fagene.
- På den måde kan emnerne
indarbejdes i en helhedsorienteret kontekst, hvor grønlandske værdier,
historie, sprog og samfundsforståelse kobles med elevernes udvikling af
identitet, selvværd og robusthed. På denne baggrund foreslås det at
nationbuilding skal indgå og være en del af undervisningen i alle fag.
Det er målet, at ændringerne skal implementeres inden 2030.
Ældstetrinnet og erhvervsklasser
Det har længe været et ønske at
indføre erhvervsrettede ordninger på ældstetrinnet (9. og 10. klasser) i
folkeskolen, hvor praksisfaglige undervisningsformer erstatter den
traditionelle klasseundervisning.
Kommunerne får – efter ansøgning
til ressortmyndigheden - mulighed for at udbyde erhvervsorientere forløb i form
af erhvervsklasser, hvor eleverne tilknyttes en virksomhed og dermed får
praktisk erfaring om arbejdslivet.
- Ordningerne har samtidig til hensigt at styrke
elevervens trivsel og motivation, skabe større variation på ældstetrinnet og
bygge bro mellem skole og arbejdsmarked. Ordningerne vil kunne tilrettelægges
således, at eleverne tilbringer 1-2 dage om ugen hos en virksomhed, på en
erhvervsuddannelse eller i et praktisk forløb arrangeret af elevens folkeskole,
lyder det i lovbemærkningen.
Styrke motivationen
Formålet med erhvervsklasser er at styrke motivationen
for elever, der ikke trives i en traditionel skoleform og sigtet er også at få flere
unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Det fastslås, at følgende vil være gældende:
- Det nuværende timetal for ældstetrinnet ændres ikke
- Elever på erhvervsordning skal altid have mulighed for
at skifte tilbage til den almindelige undervisning.
- Det er et krav, at eleverne som minimum skal
modtage undervisning i matematik og grønlandsk.
- Undervisningen
skal desuden tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og behov.
- Folkeskolens afsluttende evaluering gennemføres, men
med en anden tilrettelæggelse af både undervisningen og folkeskolens
afsluttende evaluering.
- Eleverne undervises i færre fag end deres
klassekammerater, dog minimum i grønlandsk og matematik, idet en væsentlig del
af skolegangen tilbringes i praktik i virksomheder, på en erhvervsuddannelse
eller i et af skolen arrangeret praktisk undervisningsforløb.
- Det foreslås samtidig, at der ved afslutningen af 10.
klassetrin ved siden af de øvrige fag, som eleven afslutter, tilrettelægges en
særlig afsluttende evaluering for elever i en erhvervsklasse i form af en
afsluttende evalueringssamtale.
For at en kommune kan få godkendt
en konkret erhvervsklasseordning kræves det, at kommunalbestyrelsen har indgået
en aftale med en brancheskole eller anden relevant uddannelsesinstitution, der
udbyder erhvervsuddannelser. Desuden forpligtes kommunen til at føre tilsyn med
de praktiske forløb uanset om det foregår på en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution.
Høringsfristen er sat til den 10. februar 2026.
