Dansk Folkeparti: Kortlæg udsatte grønlændere i Danmark

Antallet af socialt udsatte grønlændere i Danmark stiger, og det bekymrer DF's Martin Henriksen

DF's Martin Henriksen er bekymret over flere socialt udsatte grønlændere i Danmark. Foto: Roth
Offentliggjort

Dansk Folkepartis folketingsgruppe er bekymret over, at antallet af socialt udsatte grønlændere stiger.

Medlem af Folketinget Martin Henriksen vil vide mere omkring de socialt udsatte grønlændere i hele Danmark og i Grønland.

Derfor efterlyser Henriksen nu en redegørelse fra socialministeren om den kommunale indsats over for socialt udsatte grønlændere i Danmark og i Grønland.

Samtidig beder folketingsmedlemmet om en detaljeret redegørelse over de udsatte grønlændere i Århus og Københavns kommune.

-Social politikken i Grønland er måske ikke god nok, eller muligvis går netværket i stykker for mange herboende grønlændere, eller er flere og flere grønlændere blot rejst til Danmark for at prøve andet og kommet i denne uheldige situation, spørger Martin Henriksen.

Baggrunden for Martin Henriksens forespørgsel er DR's artikel i juni om de udsatte grønlændere i Ålborg, hvor Kofoeds Skole havde udtrykt bekymring over et stigende antal henvendelser fra socialt udsatte grønlændere.

Svaret fra socialministeren til Martin Henriksen forventes indenfor to uger.

DR's artikel, der er baggrund for forespørgslen, kan ses HER

Powered by Labrador CMS