fordomme og integration

Danmark skal ikke være skraldespand for grønlændere

Foreningen Rigsfællesskabet efterlyser igen en fælles politisk indsats, hvis fordomme hos folk i Danmark om fordrukne grønlændere skal ændres

Formanden for Foreningen Rigsfællesskabet, Nauja Lynge
Offentliggjort

Fordomme om grønlændere blandt befolkningen i Danmark lever fortsat, hvilket igen får Foreningen Rigsfællesskabet til at appellere til en massiv fælles indsats, hvis danskernes fordommene om fordrukne grønlændere i Danmark skal ændres.

- Vi skal turde sige højt én gang for alle, at Danmark ikke skal være skraldespand for udsatte grønlændere. Danmark skal være et sted, der tager imod grønlændere, der kommer her ned af lyst, siger formanden for Foreningen Rigsfællesskabet, Nauja Lynge, til DR Nordjylland.

Læs: Foreningen Rigsfællesskabet roser Kielsen-udmelding

Læs: Foreningen Rigsfællesskabet: Vi skal bygge samfundet op

Politisk indsats skal højprioriteres
- For mange er det faktisk udelukkende billedet af den fordrukne grønlænder på bænken, som vi har haft siden 70'erne, og den fordom lever i bedste velgående og støt stigende, siger hun videre.

Nauja Lynge fremhæver, at mange grønlændere, der kommer til Danmark, allerede ved ankomsten har massive problemer, hvilket desværre betyder, at mange danskere får bekræftet deres fordomme om grønlændere.

Ifølge Foreningen Rigsfællesskabet er det derfor nødvendigt med en politisk indsats, hvis der skal laves om på det.

- Det skal højprioriteres, og grønlænderne skal foran i køen, for det har været en klemt og en glemt gruppe i årevis, siger formanden for Foreningen Rigsfællesskabet til DR Nordjylland.

Powered by Labrador CMS