Chefredaktøren anbefaler: En grundig, trofast og dygtig politiker er død
Tidligere Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen døde den 21. juli 2020 i sit hjem på fåreholderstedet Narsap Ilua ved Narsaq by, efter længere tids sygdom. Suka K. Frederiksen blev 55 år
Suka blev født i Narsaq den 18. juli 1965, og voksede op i Narsaq by. Suka levede således det meste af hendes liv i Narsaq, og var tæt knyttet til Narsaq og Sydgrønland.
Offentligheden kender først og fremmest Suka’s politiske virke, og hendes kamp for Grønland og det grønlandske fællesskab. Men der var samtidig ingen tvivl om hendes familie blev prioriteret højt i hendes liv, og hun satte således stor pris på privatlivet på gården i Narsap Ilua, og med børn og børnebørn i Nuuk.
Suka var oprindeligt kontoruddannet, med en arbejdskarriere som i 1986 startede på HK-området. Derudover arbejdede Suka, sammen med hendes mand Sofus, med opbygningen af deres landbrugsbedrift. Fra 2007 til 2010 gennemførte hun en videregående akademiuddannelse i ledelse. Suka havde en flot karriere, primært indenfor de kommunale forvaltninger, særligt på skole, kultur og arbejdsmarkedsområderne. Suka havde således en række chef- og lederstillinger, i såvel det tidligere Narsaq kommune som Kujalleq Kommune.
Suka K. Frederiksen startede en politisk karriere i 2005, hvor hun blev indvalgt for Siumut i kommunalbe styrelsen i daværende Narsaq kommune. Hun bliver beskrevet som en visionær og stærk kommunalpolitiker, med klare politiske budskaber. Hun forblev i kommunalpolitik frem til valgperiodens udløb i 2009.Suka havde en særlig tilknytning til det grønlandske landbrug, først og fremmest som ægtefælle til en kvægholder, men også som en fortaler for udvikling af landbruget og landbrugspolitikken i Grønland.
Suka blev på denne baggrund udpeget af Naalakkersuisut, som formand for det grøn landske landbrugsråd i 2008, en post som Suka bestred frem til 2011.
Den landspolitiske karriere startede i 2014, hvor hun blev valgt ind i Inatsisartut. Hun valgte ikke at stille op igen til valget i 2018. Suka viste sig såvel i Inatsisartut, som i det kommunalpolitiske arbejde, som en dygtig, respekteret og resultatorienteret politiker. Suka var som politiker, en person som stod fast på sine holdninger, samtidig at hun kunne se muligheder og skabe forståelse på tværs af forskelligheder.
Suka blev medlem af Naalakkersuisut i november 2016, og havde ansvaret for Selvstændighed, Miljø, Natur og Landbrug frem til april 2017, hvor udenrigsanliggender blev en del af hendes portefølje sammen med selvstændighed og landbrug. Suka var den første Naalakkersuisoq for Selvstændighed, og var særligt involveret i forarbejdet samt opstarten af nedsættelsen af en grønlandsk forfatningskommission.
Suka havde en vision om at samle den grønlandske nation bag en forfatning, et dokument som skal være den grundlæggende lov for Grønland, når Grønland bliver en selvstændig stat. Suka lagde i den forbindelse stor vægt på bred inddragelse af befolkningen, gennem debat og borgermøder rundt om i landet.
Hun lagde særligt vægt på, at befolkningens forestillinger, glæder og bekymringer ved et selvstændigt Grønland blev debatteret.
Hun gjorde også meget ud af at befolkningen forstod, at alle holdninger omkring emnet skulle respekteres, herunder at det var befolkningen som afgør hvornår, hvordan og om Grønland skal blive selvstændig.
Der var dog ingen tvivl om, at Suka ́s eget ønske var, at Grønland en dag bliver selvstændigt.I efteråret 2016 fik Suka, som Naalakkersuisoq, det politiske ansvar for landbrugsområdet. Suka’s arbejde som Naalakkersuisoq for landbruget, var med en særlig fokus på nye udviklingsinitiativer indenfor erhvervet, herunder at føre landbrugskommissionens betænkning fra 2014 ud i livet.
I de respektive departementer som hun var Naalakkersuisoq for mærkede alle medarbejderne hendes varme personlighed og stærke vilje til at fremme Grønlands interesser, og departementerne værdsatte at arbejde sammen med hende.
Dette på trods for, at arbejdsopgaverne ikke altid var nem me og ligetil, tværtimod, så som den mistede servicekontrakt på Pituffik, FN menneskerettighedsklagesagen, Grønlands løbende interesser med EU, samt stærkere grønlandsk deltagelse ved Arktis Rådsmøderne m.m. Men Suka stod fast på Grønlands interesser, og således gik der ikke lang tid før hun ubesværet begyndte at markere sig selv som en stærk Naalakkersuisoq med holdninger, hvilket blev positivt modtaget til internationale møder.
Knap nok havde hun overtaget sædet som udenrigsansvarlig i starten af 2017, hvor Suka således blev den tredje Naalakkersuisoq som afholdt et møde med en amerikansk udenrigsminister i maj 2017 i Alaska. Hun fremførte her et stærkt bud skab til daværende udenrigsminister Rex Tillerson, om at Grønland og det grønlandske samfund skulle have gavn og afkast af den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.
Om det var møder i Nord amerika i Arktis Råd, eller til konferencer om yderligere samarbejde med Canada, til relevante møder i EU med andre ministre, eller dialog om Rigsfællesskabet i København med ministre og kongelige, ja så leverede Suka varen og markerede gang på gang, trofast og loyalt, Naalakkersuisuts holdninger til de mange internationale spørgsmål som Grønland må og skal tage stilling til.
Suka videreførte ligeledes arbejdet for at få etableret en repræsentation i Reykjavik, og hun afsatte tid til at besøge de grønlandske repræsentationer i hhv. Bruxelles, København og Washington D.C., dette fordi hun ønskede at få en dybere forståelse i samarbejdet, samt for at se hvordan hendes landsmænd i det daglige udfører Naalakkersuisuts politiske målsætninger i de forskellige lande. I denne forbindelse fik hun som Naalakkersuisoq markeret sig til større arrangementer. Suka var således en engageret politiker og et dedikeret menneske.
I hendes relativt korte tid som landspolitiker fik hun gennemført og igangsat mange projekter, og satte sit præg på den grønlandske samfundsudvikling, og altid med det for øje, at gøre tingene samvittighedsfuldt og med hensyn til borgerne og landets udvikling.
Hendes venlige og rolige væsen smittede af på alle medarbejderne. Suka var utrolig lattermild, med en lun humor, hvilket alle medarbejdere samt ministre og andre mærkede med det samme.
Der er ingen tvivl om at Suka’s bortgang er et stort tab for Grønlands politiske liv, og man kan spekulere på hvor langt hun villet have kunnet føre det politi ske arbejde.Det stærke engagement var også kendetegnende for Suka’s virke som Naalakkersuisoq, hvor både borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere mærkede hendes energi. Dette, som bundede i hendes dybe forståelse af nødvendigheden for en folkelig opbakning i initiativerne, for at Grønland kunne styrke sit fundament.
Selv i hendes sygdomsperiode, efter at have stoppet i politik, fandt hun kræfter til at arbejde for forbedringer til gavn for samfundet. Hun skrev således en bog om kræft til kræftramte og pårørende. Suka arbejdede for forbedring af forholdene for hendes landsmænds forhold under behandlingsophold i Danmark, og hun så videre et behov for mere information om kræft på grønlandsk, igen et eksempel på hendes energi og engagement for samfundet, alt det til trods for hendes kræftdiagnose.
Hun efterlyste videre en talsmand, der kan udtale sig på vegne af de syge, der har en behandlingskrævende sygdom i en længere periode, altså en talsmand som kunne sætte fokus på den syges rettigheder og interesser. Lad os håbe at andre tager denne fakkel op.
Der står således stor respekt om Suka K. Frederik sens liv og virke, om hendes personlige og politiske arbejde for vores land. Flere har kaldt Suka var en ildsjæl, hvilket hun utvivlsomt var, og Suka nåede, til trods sin alt for tidlige død, at sætte et varigt præg på et stærkere og mere selvstændigt Grønland.
Ære være Suka’s minde.
Steen Lynge, Naalakkersuisoq Departementet for Udenrigsanliggender
Kenneth Høegh, Naalakkersuisoqarfimmi Pisortaq/ Departementschef
Køb AG her