Befolkningstallet er stigende
Grønlands folkerigeste kommune, Kommuneqarfik Sermersooq, oplever stor vækst befolkningsmæssigt. Lidt over 40 procent af befolkningen bor i kommunen, viser nye tal
Pr. første juli i år boede der 56.225 personer i Grønland.
Det er 233 flere end 1. januar i år, og 200 flere end for et år siden, det viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Tallene viser også, at flere mennesker, der er født i Grønland, vælger at flytte væk fra landet. Siden første januar 2017 er den grønlandsk fødte del af befolkningen på 2,5 år blevet reduceret med i alt 800 personer. Modsat er det gået for gruppen af personer, der er født udenfor Grønland. Alene i de to første måneder af året øgedes antallet med 193.
Sydkommunen bløder
Der er især vækst befolkningsmæssigt i hovedstadskommunen, Kommuneqarfik Sermersooq, viser tallene. Her bor der nu 23.039 mennesker, hvor tallet er steget med 93 siden januar.
Kommune Kujalleq oplever den modsatte udvikling, fremgår det af tallene. Alene i år har 125 borgere i Sydkommunen valgt at flytte væk fra kommunen. Der er nu 6.317 borgere i Kommune Kujalleq.
Se befolkningen i kommunerne i tabellen: