Avannaa: Konstituerende møde forsinkes

En række uafklarede forhold, der knytter sig til opgørelse af valget og valgbarhedsnævnets afgørelse forsinker det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen i Avannaa.

Det er endnu uvist, hvem der får 2. viceborgmester i Avannaata Kommunia. Også konstituerende møde er forsinket.
Offentliggjort

Den kommende kommunalbestyrelse i Avannaata Kommunia skal ikke forvente at få en indkaldelse til et konstituerende kommunalbestyrelse denne måned.

Der er nemlig en ”række uafklarede forhold, der skal på plads, før kommunalbestyrelsen indkaldes.

Administrerende direktør i Avannaata Kommunia forventer, at det konstituerende møde kan afholdes i næste måned.

- Vi har endnu ikke modtaget valgmaterialet fra alle byer og bygder, og vi kan derfor ikke færdiggøre den endelige fintælling af stemmerne. Derudover afventer vi fortsat Valgbarhedsnævnets prøvelse af de nyvalgtes valgbarhed.

- Når først disse forhold er afklaret, indkaldes der til det første kommunalbestyrelsesmøde, som vi forventer vil ske i løbet af maj måned, siger Nick Nielsen, administrerende direktør i Avannaata Kommunia i kommunens hjemmeside.

Det er den nuværende borgmester, Palle Jerimiassen, der har siddet længst i kommunalbestyrelsen, som skal indkalde de nye medlemmer til mødet. Hans periode som borgmester slutter i ultimo april, og næste kommunalbestyrelses periode starter den 1. maj.

Samarbejdsaftale underskrives

Valgmaterialet fra Ilulissat og Uummannaq og dets bygder er modtaget, men valgmateriale fra Qaanaaq og Upernavik mangler på grund af trafikale udfordringer. Derfor er fintællingen endnu mangelfuld.

Det stopper dog ikke Siumut og Naleraq fra at underskrive deres samarbejdsaftale i dag klokken 13.00.

Vejen til borgmesterposten har været tumultarisk. Først skulle det være Minik Høegh-Dam. Han valgte dog at træde tilbage fra posten på grund af en verserende hashsag, og blev senere ekskluderet af Siumut. Før dette har Palle Jerimiassen valgt at tage sit gode tøj og gik ud fra Siumut i protest.

Hvem bliver 2. viceborgmester

Men som det ligger nu, er det Sakio Fleischer fra Uummannaq, der bliver næste borgmester, mens Naleraq får 1. videborgmesterposten. Det er dog endnu uklart, hvem der får 2. viceborgmester.

- Jeg er netop ankommet til Ilulissat for at underskrive samarbejdsaftalen med Naleraq. Jeg kan fortælle, at jeg ifølge aftalen tiltræder som ny borgmester, og Naleraq får posten som 1. viceborgmester. Hvem der får posten som 2. viceborgmester er endnu ikke afklaret, siger Sakio Fleischer, Siumut, i kommunens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS