Optimisme

Atter fremgang i økonomien

Så er der grund til optimisme igen. Der var positiv vækst i økonomien i 2015

Det private forbrug er steget og har haft indflydelsen på vækst i økonomien (arkivfoto).

Grønlands økonomi voksede med 1,7 pct. i 2015. Dermed stoppede 2015 to år med negativ vækst i Grønland.

Det fremgår af en ny offentliggørelse fra Grønlands Statistik.

Årene 2013 og 2014 var en periode med negative vækstrater på hhv. -3,0 pct. i 2013 og -0,8 pct. i 2014.

Forbrugsdrevet vækst
Det er især investeringerne i 2015, der trak væksten op med en stigning på hele 2,8 pct. Det private forbrug har ligeledes bidraget til den økonomiske vækst med 0,9 pct, fremgår det af omtalen hos Grønlands Statistik.

Langt til højvækst
I perioden 2004-2008 var der højvækst i landet, idet den gennemsnitlige årlige vækst var på 4,2 pct.

Herefter fulgte en periode med en gennemsnitlig vækst på 1,8 pct. i gennemsnit pr. år., indtil væksten altså blev negativ i 2013.

Powered by Labrador CMS