Arktisk Råd har stor betydning for Inuit

Arktisk Råd, der i år kan fejre 30-års fødselsdag, er noget helt særligt blandt internationale organisationer. For her er det ikke alene de otte medlemsstater, der sidder med ved bordet og træffer beslutninger.

Her sidder der også repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis. Det er de såkaldte Permanent Participants (permanente deltagere, red), som har stor indflydelse, fordi alle beslutninger i Arktisk Råd skal træffes i enighed. De permanente deltagere er med på alle niveauer i organisationen – både i arbejdsgrupper, task forces og på møder på højt diplomatisk niveau.

De oprindelige folks deltagelse i rådets arbejde er helt enestående og kendes ikke fra andre internationale organisationer og giver de oprindelige folk i Arktis en helt unik mulighed for indflydelse.

Blandt de seks organisationer er ICC, der i øjeblikket har Sara Olsvig som forperson – og hun mener, at de oprindelige folks organisationer har spillet en stor rolle i at bevare og udvikle Arktisk Råd, da syv af medlemsstaterne satte arbejdet i rådet på pause, da Rusland invaderede Ukraine i 2022, mens russerne havde formandskabet i Arktisk Råd.

Rådet blev lammet

- De syv stater ønskede ikke at deltage møder med russisk deltagelse, så det lammede arbejdet totalt og gav store udfordringer. Så i en periode var det spørgsmålet, om Arktisk Råd kunne overleve, forklarer Sara Olsvig.

- Heldigvis er vi kommet godt igennem krisen – blandt andet fordi det var muligt for de oprindelige folks organisationer at snakke sammen – også selv om Raipon (organisationen for arktiske folk i Rusland) er en af de seks organisationer. Så vi satte gang i et koordineringsarbejde for at få Arktisk Råd til at køre videre. Arbejdet i rådet er vigtigt for de arktiske folk, for det handler blandt andet om miljøforholdene i Arktis, som påvirker alle de oprindelige folks levevilkår.

- Derfor var vi godt forberedt, da Norge i 2023 overtog formandskabet i Arktisk Råd.

Det var den norske topdiplomat Morten Høglund, der fik rollen som SAO Chair – altså den embedsmand, der står i spidsen for det daglige arbejde i Arktisk Råd.

- Morten havde tidligere været medlem af det norske Storting – og jeg kendte ham udmærket fra min egen tid i Folketinget, hvor vi arbejdede tæt sammen i Komiteen af Arktiske Parlamentarikere.

- Nordmændene fik sat gang i Arktisk Råd i første omgang ved at indføre en skriftlig procedure, så så embedsfolkene og arbejdsgrupperne kunne samarbejde ved at skrive sammen. Siden er det blevet udvidet med virtuelle møder på nettet, men repræsentanter for de otte stater kan stadig ikke mødes fysisk. Til gengæld fortsætter repræsentanterne for de arktiske folk med at mødes.

Kongeriget viderefører arbejdet

Denne måde at arbejde på blev efter det norske formandskab videreført af Kongeriget Danmark med den grønlandske arktiske ambassadør Kenneth Høgh i spidsen. Som vi tidligere har fortalt her i avisen, giver det Kenneth Høegh travlhed, fordi han nødt til at mødes med medlemsstaterne på bilaterale møder.

Det har haft stor betydning for samarbejdet i Arktisk Råd, at de seks permanente deltagere fortsatte kontakterne, da arbejdet i rådet blev sat på pause i 2022.

- Vi fortsatte jo vores arbejde – og benyttede pausen til at lave en plan for, hvordan vi kunne komme videre, fortæller Sara Olsvig.

- I ICC brugte vi blandt andet tiden til at udvikle et såkaldt positionspapir, der blev vedtaget i 2024 og beskriver ICC’s målsætninger for Arktisk Råd.

Ungdommens engagement skal styrkes

- Vi ønsker blandt andet at styrke unges engagement i Arktisk Råd, skabe et trygt og imødekommende miljø for arktiske oprindelige folk og fuldt ud anerkende de oprindelige folks særlige viden og indsigt i arktiske forhold.

- Desuden vil ICC arbejde for at opbygge en fælles forståelse af, hvorfor det er vigtigt, at oprindelige folk er en del af Arktisk Råd og skabe sikker finansiering til Inuit-ledede forskningsinitiativer.

Sara Olsvig lægger særlig vægt på at få anerkendt oprindelige folks viden.

- Jeg vil særligt fremhæve betydningen af, at oprindelige folks viden bliver anerkendt på lige fod med videnskabelig forskning. Det kan vi gøre ved at sikre, at vores viden anvendes på en ensartet og systematisk måde, lyder det fra Sara Olsvig.

- Det er blandt andet sket i arbejdsgruppen EPPR, der arbejder med forebyggelse af naturkatastrofer, hvor de oprindelige folks viden har spillet en stor rolle i kortlægningen af risici for naturbrande og lignende katastrofer.

- Så vi er godt på vej. Det afspejler sig også i arbejdsgruppen SDWG, der arbejder med de menneskelige og sociale aspekter af livet i Arktis. Her er både selvmordsforebyggelse og inddragelsen af de unge i Arktisk Råds arbejde højt på dagsordenen.

Til juli er det slut

Sara Olsvig indtager som forperson for ICC en fremtrædende rolle i Arktisk Råd. Men til juli er det slut, når hun træder tilbage og i overensstemmelse med reglerne overlader ledelsen til de canadiske Inuit.

- Vi har nået konkrete resultater i de seneste år. Oprindelige folks samarbejde – folk-til-folk samarbejdet - er i svære og anspændte tider endnu vigtigere. Vi har været med til sikre indflydelse til arktiske folk, og det har været alle anstrengelserne værd.

- Nu, hvor Arktisk Råd fylder 30 år, vil jeg også gerne understrege betydningen af, at grundlæggerne fik skrevet de oprindelige folks rolle ind i Ottawa-deklarationen, som er det grundlæggende stiftelsesdokument.

- Det var en historisk og fremsynet beslutning, som vi nyder godt af i dag, hvor der er stor international interesse på mange måder for både politik og miljø i Arktis. Det er det fundament, vi står på.