Anholdelsesaktion i Aasiaat

Politiet har gennemført en anholdelsesaktion i Aasiaat i forbindelse med en sag om trusler.

En mand blev i løbet af natten anholdt i forbindelse med en sag om trusler.
Offentliggjort

Opdateret med nye oplysninger fra politiet kl 10.10.

I løbet af natten har Grønlands Politi været i aktion i Aasiaat.

Det oplyser vagtchef Bent Johnsen til Sermitsiaq.AG.

I forbindelse med en sag om trusler rykkede politiet ud til en adresse i byen, hvor huset blev omringet af politiet.

Havde skrevet truende på socialt medie

Herefter blev en forhandler tilkaldt af politiet, og en mand endte med at komme ud af huset og blive anholdt.

Manden er i 30'erne og havde skrevet noget, der kunne tolkes truende, på et socialt medie, hvilket politiet handlede på.

Tirsdag morgen er manden anholdt, og politiet i Aasiaat efterforsker sagen.

Ifølge vagtchefen forløb anholdelsen stille og roligt, og ingen kom til skade.

Powered by Labrador CMS