Amerikanske soldater efterlod mere end rustne olietønder

I krydsfeltet mellem juridisk faderløse og den aktuelle oprydning på amerikanernes forladte baser og vejrstationer er en gruppe mennesker fuldstændig fraværende: Det gælder børn af grønlandske kvinder og amerikanske soldater, som blev resultatet af et stævnemøde under 2. Verdenskrig – især omkring de store luftbaser i Narsarsuaq, Marraq, Kangerlussuaq og Ikkatteq.

Som studerende på Ilisimatusarfik skrev Erika Nielsen Baadh om de glemte krigsbørn i sin kandidatopgave fra 2021, og hun kom gennem sin forskning i kontakt med mange af børnene og deres efterkommere. KNR bragte et interview med Erika Nielsen Baadh, og efter hver genudsendelse i radioen bliver hun kontaktet af nye kilder med beretninger om amerikanerbørnene.

Hvor mange grønlandske børn fra 2. verdenskrig havde amerikanske soldater som fædre?

– Jeg plejer at sige, at der var minimum hundrede børn, men der er et stort mørketal, så tallet kan sagtens være et par hundrede, siger Erika Nielsen Baadh til Sermitsiaq.

2. Verdenskrig sluttede i 1945, men amerikanerne forlod først Ikkatteq i 1947, Narsarsuaq i 1958 og Kangerlussuaq i 1992. Ingen kender det præcis tal, som reelt spænder over et halvt århundrede.

 Skamfuldt

Som Siumuts folketingskandidat i foråret lovede Erika Nielsen Baadh i sit valgprogram at arbejde på Christiansborg for en anerkendelse af amerikanerbørnene.

– Efterkommerne af amerikanske soldater bør ikke længere stå som en tavs gruppe i samfundet.

Hvordan modtog vælgerne dit budskab?

– Det var ikke den store interesse for at diskutere amerikanerbørnene, erkender Erika Nielsen Baadh.

Hvorfor optræder denne gruppe ikke i den eller så synlige debat om juridisk faderløse?

– Folk taler gerne om verdenskrigen med petroleumslamper, swingmusik og tyggegummi, men det er stadig for skamfuldt at snakke om grønlandske kvinder, der havde samkvem med amerikanske soldater, og om de mange børn, der voksede op i efterkrigsårene uden deres amerikanske far, siger Erika Nielsen Baadh.

Hvorfor er det vigtigt at kende netop denne gruppe, når der allerede foregår et stort arbejde for at få anerkendt de juridisk faderløse?

– Børnene havde det svært, og misbrug og selvmord har været en del af fortællingen, fordi der ikke var plads til dem. De personer, som jeg talte med, var omkring 80 år, men de husker stadig smerten og skammen over at vokse op med en forsvundet amerikaner som far. Det er mit håb, at jeg kan være med til at kaste lys over et mørkt kapitel i Grønlands nyere historie, så der også bliver plads disse børn, som ikke selv valgte deres fædre og deres udsatte position.

Fortielse

Forsvarsaftalen fra 9. april 1941 gav amerikanerne uhindret adgang til Grønland, men aftalens kapitel IX understregede, at det skulle ske med skyldig hensyntagen til grønlændernes velfærd. Mange stationer blev bevidst anlagt i øde områder, men de store luftbaser lå alligevel tæt på befolkede steder.

Landsfoged Eske Brun indførte et såkaldt fraterniseringsforbud, som skulle beskytte grønlænderne mod overgreb og skadelig indflydelse fra tusinder af amerikanske soldater blandt en befolkning på blot 20.000. Hans frygt handlede dels om alkoholmisbrug og kønssygdomme og dels om grønlændernes fortsatte loyalitet til moderlandet Danmark efter krigens ophør.

Eske Brun fastholdt efter 1945, at fraterniseringsforbuddet fungerede efter hensigten, så der kun havde været minimal kontakt mellem grønlændere og amerikanere.

Erika Nielsen Baadh dokumenterer i sin eksamensopgave, at det ikke var tilfældet, og at Eske Brun var ganske klar over omfanget af samkvem. På Grønlands Nationalmuseum & Arkiv ligger kopier af de canadiske arkiver fra krigens tid. Talrige telegrammer og dokumenter fortæller om tuskhandel og kønslig kontakt, som Eske Brun nidkært forfulgte overfor de militære myndigheder på baserne. 

Der er blevet gisnet om Eske Bruns motiv for afvisningen af kontakt mellem amerikanere og grønlændere.  Måske ønskede han at beskytte de berørte kvinder og deres børn; måske ønskede han at beskytte sin egen karriere. I hvert fald har eftertiden tegnet et billede af Eske Brun som grønlændernes ven og beskytter, og han endte som departementschef i Grønlandsministeriet.

Undskyldning

Uden samkvem mellem grønlandske kvinder og amerikanske soldater – ingen børn. Den officielle fornægtelse forfulgte amerikanerbørnene i mange år efter krigens afslutning, og anerkendte historikere som Finn Gad og Axel Kjær Sørensen gentager Eske Bruns benægtelse.

Indenfor de seneste årtier er skeletterne begyndt at vælte ud af koloniskabet: De 22 eksperimentbørn, de tvangsadoptererede, de juridisk faderløse, de tusinder af kvinder udsat for spiralkampagnen.

Forfatteren og socialrådgiveren Trine Bryld udgav i 1998 sin banebrydende bog »I den bedste mening«. Hver af eksperimentbørnene får deres eget kapitel; om tvillingerne Eva Illum og Marie de Renouard:

– Tvillingernes far var en amerikansk flådeofficer, der var ansat i det amerikanske konsulat under 2. verdenskrig. De har aldrig set ham og har på et tidspunkt prøvet at efterspore ham uden held.  Det var ganske vist forbudt amerikanerne at omgås grønlænderne, men det er en kendsgerning, at mange børn havde amerikanske fædre; noget der har været talt og skrevet meget lidt om, skriver Trine Bryld i 1998.

Erika Nielsen Baadh finder, at tiden er kommet til en anerkendelse af børn med grønlandske mødre og amerikanske fædre.

– Disse børn fik frataget deres identitet og retten til at være en del af historien.

Flere har forsøgt at finde deres amerikanske far, men arkiverne er lukkede i både USA og Danmark. Ved folketingsvalget i foråret krævede hun, at den danske stat hjælper de pågældende personer  og efterkommere med at finde deres ophav.

Og Erika Nielsen Baadh finder, at en undskyldning er på sin plads:

– Grønland skal undskylde for at fornægte amerikanerbørnenes eksistens; Danmark og USA skal undskylde for at nægte børnene kendskab til deres identitet og tilhørsforhold.