Allorfik opfordrer: Overvej dit alkoholforbrug under forbuddet

Hvor meget er dit alkoholforbrug, og hvordan påvirker det dit liv? Allorfik opfordrer borgere til at bruge alkoholforbuddet til at overveje deres forbrug.

Offentliggjort

Tre ud af landets fem kommuner har på nuværende tidspunkt et midlertidigt forbud på salg og udskænkning af alkohol frem til og med den 9. februar.

Og her opfordrer Allorfik borgerne til at bruge muligheden til at overveje deres forbrug på alkohol.

Allorfik:

Du kan få et godt råd eller høre mere om mulighederne for behandling tæt på dit hjem ved at ringe til Allorfik på telefon 52 53 43 på hverdage mellem kl. 9-15 eller skrive til allorfik@allorfik.gl.

- Lige nu giver alkoholforbuddet i store dele af landet nye muligheder. Det giver for eksempel mulighed for en at se indad og overveje eget forbrug, skriver Allorfik i en pressemeddelelse.

Allorfik mener, at lejligheden byder til at stille spørgsmål som, om man drikker ofr meget, og hvordan rusmidlerne påvirker en selv eller omgivelserne.

Behandlingsmuligheder ved behov

- Hvis du finder, at rusmidlerne fylder for meget eller påvirker dig selv eller dine omgivelser for meget, så er Allorfik der til for at hjælpe dig. Allorfik har behandlingscentre i alle kommuner og kan hjælpe dig videre til anden behandling ved behov, lyder det fra Allorfik.
Allorfik tilbyder gratis behandling af afhængighed af alkohol, hash og spil, og der er Allorfikcentre i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.

Borgere, der ønsker at komme i behandling kan:

  • Henvende dig hos din kommunale sagsbehandler og blive henvist
  • Henvende dig direkte hos dit lokale Allorfik behandlingscenter
  • Eller i nogle tilfælde hos din leder på din arbejdsplads, da Allorfik har aftale med nogle store virksomheder.

Allorfik har en test, som borgere kan benytte sig af, hvis de er i tvivl om, hvorvidt man har problemer med alkohol, hash eller spil. Du kan finde testen på Allorfiks hjemmeside.

Powered by Labrador CMS