Aleqa om Vivians exit fra Siumut: Vi tager det til efterretning
Vivian Motzfeldt rettede i dag skarp kritik mod ledelsen i sit tidligere parti og beslutningen om at forlade koalitionen, da hun trådte ud af Siumut. Nu svarer partiformand Aleqa Hammond på kritikken.
– Tidligere, da Siumut havde en anden formand – og jeg selv har afløst hende som formand – blev afdelingerne ikke inddraget. Nu er lokalafdelingerne tilfredse, fordi de bliver inddraget, svarer Aleqa Hammond blandt andet på kritikken.Foto: Oscar Scott Carl
Arnaq NielsenArnaqNielsenArnaq Nielsenjournalist
Offentliggjort
Først forlod Siumut koalitionen i fredags, og dermed trådte Vivian Motzfeldt af som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.
Fire dage efter sin fratrædelse som naalakkersuisoq meddelte hun i dag, tirsdag, at hun træder ud af det parti, som hun har været medlem af siden begyndelsen af sin politiske karriere.
Først forlod Siumut koalitionen i fredags, og dermed trådte Vivian Motzfeldt af som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.
Annonce
Fire dage efter sin fratrædelse som naalakkersuisoq meddelte hun i dag, tirsdag, at hun træder ud af det parti, som hun har været medlem af siden begyndelsen af sin politiske karriere.
Vivian Motzfeldts beslutning om at forlade partiet bliver taget til efterretning af Siumuts formand.
– Vi respekterer hendes personlige beslutning. Selvfølgelig er vi kede af, at det skulle komme dertil. Vi kan kun tage hendes beslutning til efterretning, da hun ikke er enig i flertallet af bestyrelsens og lokalafdelingernes beslutninger og heller ikke i den anvendte metode. Vi ønsker hende alt det bedste i hendes fremtidige arbejde, siger Aleqa Hammond.
Ved sin udtræden af Siumut kritiserede Vivian Motzfeldt i dag skarpt partiet i Sermitsiaq.
- Siumut har besluttet, at mit arbejde er unødvendig, og Siumut har også besluttet, at Siumut ikke behøver at have formandsskabet i Inatsisartut. Det er sket uden at inddrage de gældende personer i disse sager og uden at høre os, der arbejder med det, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.
Vi stiller hendes kritik videre til formanden for Siumut.
Hvad siger du til kritikken?
– Alle kender vores begrundelser, og alle vidste også, at vi skulle trække os fra koalitionen. Jeg vil ikke forsøge at diskutere, hvem der gjorde hvad efter beslutningen. Vi kan kun tage hendes beslutning til efterretning, siger Aleqa Hammond.
Kunne I ikke have inddraget de valgte i en sådan beslutning?
– Tidligere, da Siumut havde en anden formand – og jeg selv har afløst hende som formand – blev afdelingerne ikke inddraget. Nu er lokalafdelingerne tilfredse, fordi de bliver inddraget. Min måde at lede på er anderledes end hendes, og derfor er det uvant for hende. Det kan vi også godt forstå. I Siumut har det været en stor vurderingssag, om vi skal være i koalitionen bare for at beholde enkelte personers poster, siger Aleqa Hammond.
Vivian Motzfeldt deltog som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender i et historisk møde i Washington sammen med den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.Foto: Oscar Scott Carl
Siumut udelukker sig ikke
Vivian Motzfeldt kritiserede blandt andet, at Siumut udelukkede sig selv fra at kunne påvirke beslutninger, efter at partiet forlod koalitionen, og at hun ikke kunne deltage i processen.
Siumut afviser, at partiet udelukker sig ved at forlade koalitionen.
Hvis man tænker på landets position, kunne I have indflydelse, men ved at forlade nu, udelukker I jer ikke?
– Vores land udelukker sig aldrig politisk. Politik handler ikke om enkelte personer, men om de forskellige partier, og det drejer sig om at have en fælles stemme udadtil. Siumut kan altid regnes med i udenrigspolitikken, siger Aleqa Hammond.
Aleqa Hammond blev sidste sommer genvalgt som formand for Siumut med 23 stemmer, mens Vivian Motzfeldt fik 19 og tabte formandsvalget.Foto: Oscar Scott Carl
Efter at Vivian Motzfeldt meldte sig ud af Siumut, meddelte også den ærkesiumutter Kim Kielsen, at han forlader partiet efter 41 år. Dermed er Siumuts medlemmer i Inatsisartut halveret fra fire til to.
Partiet står dog samlet, understreger formanden, da hun blev interviewet lige før Kim Kielsen meddelte, at han også forlod partiet.
– Der er ikke tale om, at Siumut ikke står samlet på grund af én persons beslutning. Jeg vil minde om, at det er hele Siumuts hovedbestyrelse og alle lokalafdelinger, undtagen to, der står bag beslutningen, afslutter Aleqa Hammond.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.