Air Greenland: Gratis at ændre atlantbilletter

På grund af de nye rejserestriktioner kan man gebyrfrit ændre sin flybillet over Atlanten i de kommende uger, meddeler Air Greenland.

Offentliggjort

I denne uge har Naalakkersuisut besluttet at indføre nye restriktioner på indrejser til Grønland, fordi smittetallet i Danmark og andre lande har været stigende gennem en længere periode.

Selvstyrets flyselskab Air Greenland reagerer nu på de nye regler.

- Grundet de nye restriktioner kan du nu, uanset billettype, gebyrfrit ændre afrejse- og ankomstdato på alle sammenhængende atlantbilletter frem til og med den 18. oktober, skriver Air Greenland torsdag på sin hjemmeside.

Air Greenland skriver videre, at alle med premium og standardbilletter købt den 6. september eller FØR kan selv ændre billetten. Alle med premium- og standardbilletter købt den 7. september eller SENERE, og alle med Takuss-billetter skal benytte en formular på hjemmesiden.

Rejsen kan ændres frem til og med 31. marts 2021.

Powered by Labrador CMS