Agpalilik er både en meteorit og en del af Grønlands kulturarv

Der er politisk enighed om, at Agpalilik-meteoritten skal tilbageføres til Grønland.  Det står klart efter et møde i starten af september mellem Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Nivi Olsen, og den danske minister for forskning, uddannelse og digitalisering, Christina Egelund. 

Den faglige, juridiske og administrative proces mellem de to museer (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu og Statens Naturhistoriske Museum) er allerede igangsat, og arbejdet fortsætter nu med at afklare de nødvendige forhold for en tilbageførsel, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse. 

Naalakkersuisoq Nivi Olsen glæder sig over den politiske opbakning: 

"Agpalilik hører til i Grønland. Derfor er jeg meget glad for, at der nu er politisk enighed om, at meteoritten skal hjem. Det er en sag med stor kulturel og historisk betydning for Grønland, og vi arbejder nu målrettet videre med de juridiske og administrative skridt, der skal bringe processen i mål."

En byge af meteoritter 

Agpalilik er en del af Cape York-meteoritterne, der består af en byge af jernmeteoritter, der faldt ned i forhistorisk tid i Nordvestgrønland. Der kendes otte større fragmenter på i alt 58 ton, men det er sandsynligt, at der findes flere i området.

Det største fragment, Ahnighito, på 31 ton samt de to mindre stykker Woman og Dog på henholdsvis 3 ton og 407 kilo, blev af polarforskeren Robert Peary bragt til New York i 1897, hvor de blev solgt til Museum of Natural History for 40.000 dollars.

Agpalilik på 20 ton blev fundet i 1963 af den danske forsker Vagn F. Buchwald, der i 1969 fragtede meteoritten til Danmark på en stålslæde, som den stadig står på foran Geologisk Museum i København.  

Et opgør med videnskabelige klassificeringer 

Museer verden over har historisk set opdelt verden i kategorier som ”natur” og ”kultur”. Men den kategorisering er for unuanceret i dag. 

– En meteorit kan af et museum klassificeres som et geologisk eksemplar, men denne videnskabelige klassificering udgør kun én måde at forstå den på. Når en genstand først har fået et navn, en historie, relationer til steder og mennesker samt en rolle i kulturel kontekst, kan den ikke længere udelukkende forstås som et naturhistorisk objekt, siger Rebecca Carland, der er senior kurator ved de historiske samlinger på Museums Victoria Research Institute, til Sermitsiaq. 

Rebecca Carland medvirkede for nylig i en opsigtsvækkende dokumentar "Stuff the British Stole", der har ført til fornyet debat om kulturarv og repatriering i Australien.  

Et helligt samlingspunkt 

ABC-dokumentaren gennemgår historien om en 3,5 ton tung jernmeteorit, der blev fundet i den australske by Cranbourne, og som fra midten af 1800-tallet var genstand for en strid mellem England og nybyggerne i Australien om, hvem der havde retten til at udstille den på et museum, uanfægtet at den havde været et helligt samlingspunkt med et spirituelt bånd til generationer af oprindelige folk i området. 

Bunurong-folket omtalte meteoritten som "Kuunhdurt Laang". "Kuunh" for ild. "Durt" for stjerner og "Laang" for sten. Både meteoritten og stedet, hvor den lå, var hellig og særlig. Og det siges, at da meteoritten i 1865 blev fjernet og fragtet til British Museum i London (i dag Natural History Museum), affødte det stor fortvivlelse og førte til at området "døde". 

Selvom meteoritten officielt blev købt af en landejer for det symbolske beløb af 1 pund, og dernæst foræret til British Museum, så var  der ingen oprindelige folk, der blev spurgt eller fik penge for den, og derfor anser efterkommere - de traditionelle ejere af området - meteoritten for stjålet. Og de ønsker nu, at den kommer retur, så balancen i området kan blive genoprettet. 

Indtil videre befinder Cranbourne-meteoritten sig fortsat i England. Men der er et voksende pres på den britiske regering fra Australien for at få den 3,5 ton tunge meteorit tilbageleveret. 

Global tendens 

Om tilbageleveringen af Agpalilik-meteoritten fra Danmark til Grønland, siger Rebecca Carland, at hun ser det som en genopretning af relationer og af råderet. 

– Agpalilik er både en meteorit og en del af Grønlands kulturarv. Disse betydninger ophæver ikke dens videnskabelige værdi; de uddyber den. Dette er en problemstilling, vi i stigende grad står over for på naturhistoriske museer verden over. Samlinger, der traditionelt er blevet betragtet som geologiske, zoologiske eller botaniske eksemplarer, kan også rumme fortællinger om møder, udvekslinger, kolonialisme og oprindelige folks viden. De indeholder vidnesbyrd om relationer mellem mennesker, et landområde eller et sted.

– For mig er det netop derfor, at tilbagelevering ikke blot bør forstås som tabet af en genstand fra én videnskabelig samling og dens overførsel til en anden institution. Det kan være en genopretning af relationer og af råderet: Det giver de samfund, hvis historier og viden er indlejret i disse genstande, mulighed for at bestemme, hvordan de skal forstås, passes på og opleves, siger Rebecca Carland. 

Der foreligger endnu ikke en tidsplan for tilbageførelsen af Agpalilik-meteoritten.