Efter at USA’s præsident tidligere havde talt om at købe Grønland, kom det mest opsigtsvækkende: I marts 2025 sagde han, at han ikke ville udelukke at annektere landet.
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz husker det tydeligt – det er hendes svar, når man spørger hende, hvad hun husker bedst fra 2025.
Efter at USA’s præsident tidligere havde talt om at købe Grønland, kom det mest opsigtsvækkende: I marts 2025 sagde han, at han ikke ville udelukke at annektere landet.
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz husker det tydeligt – det er hendes svar, når man spørger hende, hvad hun husker bedst fra 2025.
- Trumps udtalelse om at annektere vores land. På godt og ondt har det skabt den nødvendige opmærksomhed, som landet havde brug for. Meget politisk er lykkedes for os i år, siger Aaja Chemnitz.
Og når samtalen bevæger sig videre til, hvad der har været mest udfordrende i året, vender hun tilbage til Trump.
- Trump og den frygt og splittelse, som det har skabt. Frygten er forståelig. Splittelse er ærgerlig. Vi har brug for hinanden og respekten og tilliden imellem os er afgørende for at få samfundet til at køre bedst muligt. Sammen er vi bedst.
Forsoning og de mange milliarder
Hvilken opgave nåede du ikke at blive færdig med i år?
- Forsoning. Både juridisk faderløse og ulovligt adopterede har ret til en afklaring. Og derudover at få etableret en Arktisk Investeringsfond. Jeg er optimistisk. Det skal nok komme, også før et valg, siger folketingspolitikeren.
Hvad synes du, at du er mest lykkedes med i år?
- At få sikret en masse midler hjem til vores land sammen med en masse gode folk. Normalt opnår vi resultater for 3 milliarder i en valgperiode. Denne gang kommer det nok samlet set op på mere end 35-40 milliarder.
Hvilken opgave vil du prioritere i 2026?
- Forsoning. Inden et folketingsvalg bør juridisk faderløse og ulovligt adopterede få deres erstatning. Og der bør kommer flere konkrete erhvervsudviklingsinitiativer. Der skal flere penge i Landskassen til udvikling, afslutter Aaja.