14 nye smittede fundet

Antallet af aktive smittetilfælde er steget til 70 onsdag, viser tal fra Landslægeembedet.

Offentliggjort

Tirsdag var der ifølge Landslægeembedet 59 aktive smittetilfælde i Grønland. Det tal er i dag reguleret op til 70, fremgår det af embedets hjemmeside.

Det skyldes, at der siden tirsdag er fundet 14 nye smittede mens tre personer er raskmeldte.

Ifølge opgørelsen er smitten steget kraftigt i Qeqqata fra 37 til 49 konstaterede tilfælde.

Tirsdag advarede landslæge Henrik L. Hansen om, at coronasmitten i øjeblikket har godt fat i Sisimiut, hvor der er ukontrolleret smitte.

Det samlede antal coronatilfælde bevæger sig op på 201, og to er fortsat registreret som indlagte.

Nye tal for coronasmitte 11. august.
Powered by Labrador CMS