Biologer anbefaler et væsentligt større makrelfiskeri i 2027

Makrel på dåse i skabet er uundværligt i mange europæiske hjem ligesom mælk er det i køleskabe. Men selvom makrelprodukter er almindeligt i køkkener, er makrellen ikke mere så almindelig ude i havet.

Over en årrække har makrellen været fisket så hårdt, at biologerne i Det Internationale Havforskningsråd ICES sidste år slog alarm og anbefalede, at kvoterne for makrelfiskeri den nordøstlige del af Atlanterhavet i år blev skåret markant. 

Men nu er der godt nyt til makrelfiskerne, lige fra de store makrellande Norge og Færøerne til Grønland, der er den mindste spiller i det game, hvor store penge står på spil for rederierne.

Havforskerne i ICES vurderer nu overraskende, at gydebestanden på makrel i år i Nordøstatlanten er 3,2 millioner tons, som er lige over den såkaldte kritiske grænse.

Det får Det internationale havforskningsråd til at anbefale til et fiskeri i 2027, der er væsentligt højere end i år. Udmeldingen fra ICES kom onsdag den 30. september.

Den kritiske grænse er det laveste gydebestanden antages at skulle ligge på for at kunne give en rimelig god rekruttering af fisk.

ICES anbefaler således til en makrelfangst, der ikke overstiger 353.000 tons næste år. For 2026 var anbefalingen maksimalt 174.000 tons. Så på årsbasis er det er fordobling af rådgivningen.

-  Det glæder os, at havforskningsrådet ICES netop har vurderet, at makrellens gydebiomasse nu vurderes til at være over den kritiske biologiske grænse, siger administrerende direktør Bent Salling i Polar Seafood Greenland.

Selskabet er et af de grønlandske rederier, der er involveret i makrelfiskeriet.

Skønner at der i år er fisket 400.000 tons makrel

Havforskerne skønner, at der i år er fisket rundt regnet 400.000 tons makrel, altså meget mere end biologernes anbefalede maksimale totalfangst.

Norge, Færøerne, Storbritannien og Island indgik i december sidste år en makrelaftale med en foreløbig totalkvote på knapt 300.000 tons i 2026, selv om ICES som nævnt havde anbefalet, at fangsterne af nordøstatlantisk makrel i år ikke oversteg 174.000 tons.

ICES-anbefaling for 2026 var også en nedskæring på knapt 80 procent i forhold til det samlede anslåede fiskeri i år. Udmeldingen kom efter mange års overfiskeri. Især Norge og Færøerne har haft et stort fiskeri, da myndighederne har uddelt høje kvoter.

 Hvilken betydning venter du ICES’ råd for 2027 får for grønlandske rederier, der deltager i makrelfiskeriet i internationalt farvand?

 - Der har været stor nedgang i TAC frem til i år. Nu må vi se, hvad den biologiske rådgivning betyder for næste års kvote, siger Bent Salling.

TAC står for den totalt tilladte fangst. I Grønland er det Naalakkersuisut, der sætter makrelkvoten, TAC’en, og tildeler kvoter til rederierne.

Som nævnt ventes en totalfangst i år er rundt 400.000 tons i Nordøstatlanten. Det betyder, at landene i 2027 må begrænse til sig meget lavere kvoter i år, i forhold det til, der er er fisket i år, hvis de skal følge ICES’ råd.

”Hvis ICES-rådet for 2027 følges, er der fortsat 33 procent risiko for at bestanden falder under kritiske grænse i 2028”, skriver det norske havforskningsinstitut i en kommentar.

Som vi skrev forleden, er sommerens makrelfiskeri i internationalt farvand forbi for grønlandske rederier. Grønlands 2026-kvote på makrel er på 20.376 tons mod 37.502 tons sidste år.

Rekordhøje priser

Trods lave kvoter har rederierne i 2026 tjent rigtigt godt. Forklaringen er, at priserne på makrel har været rekordhøje. I 2025 var priserne også høje.

Makrel har i mange år været blandt de vigtigste fiskearter i grønlandsk fiskeri. Sammenlignet med 2025 er Grønlands makrelkvote i 2026 reduceret med 48 procent. Til gengæld har rederiernes indtægter på salg af fangsterne ligget i den høje ende.

Polar Pelagic har i år fisket makrel med fartøjerne Polar Amaroq og Polar Ammassak, mens Polar Seafood Greenland fisket med fartøjet Polar Princess.

Grønland vil ikke med i fællesaftale

Polar Seafood Greenland er hovedaktionær i Polar Pelagic, mens det islandske Sildavinslan, der er en del af koncernen Samherji, er mindretalsaktionær.

Royal Greenland er hovedaktionær i Pelagic Greenland, mens det islandske Íséfelag Vestmannaeyja er mindretalsaktionær. Pelagic Greenland har fisket makrel med fartøjet Tasiilaq. Sikuaq Trawl har fisket makrel med fartøjet Svend C.

Det er Naalakkersuisut, der fastsætter Grønlands TAC på makrel, og tildeler kvoter til de grønlandske rederier. Grønland har over en årrække sat deres kvote svarende til 6,5 procent af TAC’en, altså den maksimalt tilladte totalfangst.

Kyststaterne Færøerne, Norge og Storbritannien og Island blev i slutningen af sidste år i den britiske hovedstad London enige om en fællesaftale om makrel om en langsigtet forvaltningsplan for 2025. Den byggede videre på en aftale fra 2024.

Håbet hos de fire kyststater var, at kyststaterne Grønland og EU kom med i aftalen for i år. Men det lykkedes ikke.

Grønland ønsker ifølge en kilde heller ikke at tilslutte sig en fællesaftale om 2027-fiskeriet, når kyststaterne mødes senere i år i London, erfarer Sermitsiaq.