Grønlandshistorie
Se billeder: Første homoseksuelle par viet i kirken
Samme dag som ny lov trådte i kraft blev det første par viet i Nuuk
Et nygift ægtepar har skrevet sig ind i Grønlandshistorien.
Henriette og Laila Mølgaard Simonsen blev viet fredag i Hans Egedes Kirke i Nuuk.
De er det første homoseksuelle par, som blev kirkeligt viet i Grønland - samme dag som en ny lov trådte i kraft. Parret blev viet af pastor Aviaja Rohmann Pedersen.
Læs: Nu kan bøsser og lesbiske vies i kirken
Folketinget
Den 26. maj 2015 vedtog Inatsisartut, at det skulle være muligt for personer af samme køn at blive viet i en kirke. Inden muligheden kunne blive til virkelighed, skulle et flertal i Folketinget også nikke ja til den nye lov, da familieretsområdet ikke er hjemtaget af Selvstyret.
Læs: IA jubler over homoægteskaber
Folketingsvalget i juni betød dog, at processen blev udskudt. Og først i januar 2016 blev loven vedtaget af Folketinget - med virkning fra og med den 1. april.
Læs: Folketinget behandler på ny lovpakke om børnesagkyndige