Qivitoq trak fuldt hus
500 biografgængere mødte op til særvisning af nyrestaureret udgave af filmen Qivitoq.

Tirsdag aften var biografen Palads rammen om særvisning af den nyrestaureret udgave af Qivitoq – Fjeldgængeren af Erik Balling fra 1956.
Op mod 500 biografgængere så særvisningen af denne fantastiske spillefilm, der har gennemgået en komplet gennemrestaurering og blev vist i den højeste digitale kvalitet. Og Nordisk Films folk er stolte over denne historiske film.
-Selve restaureringen af spillefilmen tog ca. ét år, vi skulle gennemgå alle negativerne i filmen. Hvert eneste billede af filmen blev restaureret og lyden blev håndlappet, fortæller Tove Jystrup fra Nordisk Film.
Jystrup beretter at der blev brugt ca. 1000 mandetimer på restaureringen.
– Filmen var igennem flere forskellige faggrupper og hver faggruppe havde sin egen opgave i form af billede eller lydrestaurering, det har været en lang proces, men en fornøjelse at arbejde med. Filmen indeholder mange smukke og enestående billeder fra den grønlandske natur og man bliver revet med, sagde hun.
Den omtalte spillefilmen kostede ca. én million kroner i 1956. Det var mange penge dengang, beretter tidligere direktør for Nordisk Film Bo Christensen i sin introduktion til særvisningen.
– Filmen var på daværende tidspunkt den dyreste filmproduktion i Danmark. Det var ikke kun dyrt, men også besværligt. Man skal tænke på, at det var en helt anden apparatur man brugte dengang. Udstyrene var tunge og besværlige at transportere og filmholdet opholdt sig i Grønland i alt i 3 måneder, fortalte Bo Christensen, som også indskød, at restaureringen af filmen koster ligeså meget som produktionen kostede i 1956, cirka én millioner kroner som blev sponsoreret af Harboe Fonden og Dansk Filmfotograf Forbund.
Biograf Palads var i 1956 også rammen om filmpremieren af Qivitoq - Fjeldgængeren, der på det tidspunkt var den dyreste filmproduktion i Danmark, den første spillefilm der blev optaget i Grønland og den første oscar nomineret dansk spillefilm.
Nordisk Film havde til særvisningen tirsdag aften inviteret 80 særlige gæster. Blandt gæsterne er Kunuk Platou, hvis afdøde far Niels Platou spillede birollen som grønlænderen Pavia. Kunuk Platou var rørt af arrangementet og var bestemt stolt af sin far.
– Jeg er meget rørt i aften, det er en forunderlig aften, det virker som om at jeg har overtaget min far´s sædeplads for 54 år siden. Og under filmen sad han vist ved siden af mig, sagde Kunuk Platou efter filmen.
Filmen er nu tilgængelig i form af dvd og kan købes hos alle videoforhandlere.