Protest mod pressede daginstitutioner: – Vi kræver handling nu

Barnevogne skubbes taktfast frem og tilbage i regnen. 

Børn leger på store snebunker, som vinteren har efterladt, mens Evannguaq Cortzen griber ordet foran den store og lidt atypiske, demonstrerende menneskemængde.

- Vi har fået nok af vilkårene for børn og personale i daginstitutionerne. Hverdagen for personalet er blevet ren overlevelse. Det har stået på i mange år, og nu kræver vi handling, slår Evannguaq Cortzen fast gennem den lidt skrattende højtaler.

Fremmødet er stort og budskabet er ikke til at tage fejl af. De dårlige vilkår for pædagogisk personale i landet skal forbedres. Ikke i morgen. Ikke om et halvt år. Lige nu.

Evannguaq Cortzen er sammen med to andre forældre i daginstitutionen Nukariit initiativtagere til demonstrationen. Sermitsiaq beskrev i sidste uge , hvordan daginstitutionen mangler 16 ud af 29 medarbejder og det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, fortæller Evannguaq Cortzen. 

Politikerne og de ansvarlige skal gøre noget for at ændre den akutte situation.

Når der mangler hænder, går det ud over børnene

Én af dem, der er mødt op til demonstrationen, er Rasmus Isaksen som læser til pædagog. 

Han står skulder om skulder med sine studiekammerater i mængden foran Amisut i Nuuks bymidte. 

De er her, fordi de brænder for deres fag og glæder sig til at arbejde med børn, men også fordi de insisterer på, at det skal ske under ordentlige forhold.

Han ved, at der er stor mangel på medarbejdere, og har oplevet det på nært hold under sine besøg i forskellige daginstitutioner i forbindelse med sit studie. 

Men først og fremmest er han her for børnenes skyld.

- Jeg mener, at vilkårene bør være bedre, og lønnen højere. Det handler om børnene. Jeg er overbevist om, at en lønforhøjelse vil få flere til at søge arbejde i daginstitutioner. Hver gang der er valg, taler man om manglen på “varme hænder” - og det er jo os. Vi burde have bedre vilkår, siger Rasmus Isaksen.

Ti meter fra Rasmus Isaksen står Panik Kleemann. Hun er mor til et barn i daginstitution og mærker selv i hverdagen, hvordan det pædagogiske personale er presset.

- Jeg er her, fordi der i lang tid ikke er blevet gjort noget ved den store personalemangel, fortæller hun.

Demonstranterne står tæt omgivet af skilte og stemmer, der blander sig i den kølige Nuuk-luft. Rundt om hende nikker andre forældre genkendende, mens snakken går om hverdagen i daginstitutionerne.

Som mor til et vuggestuebarn har Panik Kleemann selv oplevet, at stabile medarbejdere kun er til stede i korte perioder. En dag, da hun skulle aflevere sit barn i vuggestuen var der slet ikke personale, og da hun gik op for at aflevere hende i børnehaven i stedet, var der kun en enkelt medarbejder. 

- Det føles ikke trygt som forælder. Jeg beundrer personalet for, at de arbejder under de vilkår, siger hun.

Panik oplever også helt konkret, hvordan manglen på personale har konsekvenser for hendes barns udvikling. 

- For eksempel kommer børnene ikke udenfor, selv når vejret er godt, og aktiviteterne bliver færre på grund af manglen på personale, siger hun.

Evannguaq Cortzen guider demonstrationen mod Katuaq. Børn hopper i de store vandpytter på pladsen foran kulturhuset, hvor menneskemængden stiller sig i stilhed og venter. 

Ud af Katuaq, hvor 1. Maj fejringer har fundet sted, kommer først én politiker, så én mere og til sidst står politikere fra alle partier og lytter til de frustrerede demonstranters budskab.

Forslag om minimumsnormeringer

Borgmester i Sermersooq kommune, Avaaraq Olsen, er den første politiker til at gribe mikrofonen. 

Hun siger, at problemet, desværre, har stået på i mange år, og at hun selv har oplevet det på nært hold, da hun tidligere har haft sit eget barn med på arbejde.

- Jeg er enig med jer. Jeg mener, at der skal være mere handling. Både fra kommunen, forældrene og personalet. Vi skal tale sammen og i fællesskab pege på mulige løsninger, siger borgmesteren. Selvom hun understreger behovet for handling, forbliver det uklart, hvilke konkrete initiativer der skal til for at løse problemerne i daginstitutionerne.

Naalakkersuisoq for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen, tager også ordet og udtrykker forståelse for den alvorlige situation. 

Hun peger på et forslag til Inatsisartuts forårssamling om at indføre minimumsnormeringer på fire medarbejdere per stue i alle daginstitutioner.

- Det forslag støtter vi i Naalakkersuisut, og vi har vedtaget det. Selvom området ligger hos kommunen, og vi fra Naalakkersuisut ikke kan gå direkte ind i det, er vi åbne for samarbejde med kommunen. For det er alles ansvar, at børn får gode vilkår, siger hun. En sporadisk klapsalve lyder.

Vil se handling nu

Flere af talerne centrerer sig om, hvor vigtigt det er at gøre noget for landets fremtid. Vores børn, bliver der sagt. 

Forældre og pædagogisk personale lytter opmærksomt til politikernes taler, men blikkene fortæller også en anden historie - en historie som på et tidspunkt også bliver råbt højt af enkelte demonstranter: Nok er nok. 

Mellem skilte og regnjakker står pædagogisk personale med mange års erfaring side om side. Hænder, der i årtier har løftet, trøstet og organiseret hverdagen for byens børn, er nu løftet i protest. Stemningen er rolig, men alvorlig. 

Evannguaq Cortzen afrunder dagen med krav om handling.

- Vi er her for at sende et klart budskab. Vi kræver, at det pædagogiske personale, som tager sig af vores børn, får bedre vilkår. Vi kræver, at der kommer forslag til konkrete løsninger, der kan afhjælpe problematikken, inden forårssamlingen er slut, siger hun.

Pladsen foran Katuaq tømmes og skilte pakkes sammen i regnen. Politikerne trækker tilbage ind i Katuaq. I morgen skal det pædagogiske personale endnu engang forsøge at få en presset hverdag til at hænge sammen.