Puk Damsgård, tidligere mellemøstkorrespondent for DR, og som gennem sin tid som
journalist har skrevet flere bøger fra og om Mellemøsten, drager til juni herop for at påbegynde en længere reportagerejse gennem hele
landet, der skal munde ud i endnu en bog.
Denne gang om ’grønlandsk
identitet præget af historisk forandring’, som bogforlaget Politikens Forlag selv skriver.
Puk Damsgård, tidligere mellemøstkorrespondent for DR, og som gennem sin tid som
journalist har skrevet flere bøger fra og om Mellemøsten, drager til juni herop for at påbegynde en længere reportagerejse gennem hele
landet, der skal munde ud i endnu en bog.
Denne gang om ’grønlandsk
identitet præget af historisk forandring’, som bogforlaget Politikens Forlag selv skriver.
- Jeg har
talt med mange grønlændere, der oplever, at når lokummet brænder, så vælter det
ind med journalister, der gerne vil tale med folk i Nuuk, om det, der foregår.
Men jeg vil noget andet, siger Puk Damsgård til Sermitsiaq.
- Jeg vil
gerne invitere folk, der ikke nødvendigvis beskæftiger sig med Grønland, til
Grønland, siger hun.
- Det er det,
jeg også har været vant til at gøre fra Mellemøsten.
I samarbejde
med sit forlag har hun besluttet at drage på ’en langsom færd’ rundt i landet med
det formål at tale med grønlænderne om deres liv.
For i
Danmark er det behov for mere viden og indsigt i de forskellige nuancer og
aspekter af Grønland og livet her, mener Puk Damsgård. Og det behov skal en
reportagebog bidrage til at opfylde.
- For Grønland
kan ikke reduceres til noget, der er sort og hvidt, siger hun.
Har sagt op i DR
Sidste gang
Puk Damsgård var i Grønland, var da hun i september i 2023 var i Sisimiut som
journalist for DR.
- Det var en
helt fantastisk og øjenåbnende oplevelse. Og det gik op for mig, hvor meget vi
som danskere ikke forstår. Og det har hængt i mig siden, siger hun.
- Og med alt
det, der er foregået de seneste måneder, har jeg tænkt, at der er brug for, at
vi undersøger det meget, meget dybere, siger hun.
Nu har hun
efter 15 år som journalist for DR sagt op, blandt andet til
fordel for at rejse rundt i Grønland og indsamle historier, viden og indtryk det
næste halvandet års tid.
- Den første
rejse begynder om ikke så længe – jeg skal med kystskibet fra
Nuuk og nordpå, og vil stoppe på de forskellige stop undervejs, hvorfra jeg sejler
ud til de andre bosteder, fortæller hun.
- Og det
glæder jeg mig til.
Hvornår der
lander en bog, ved hun ikke, men når den lander, vil den også udkomme på
grønlandsk, fortæller hun.