- Jeg ved ikke, om jeg skal lukke eller udvikle min virksomhed

Når Inatsisartut går til 2. behandling af det af erhvervslivet meget kritiserede lovforslag om en ny særskat på virksomheder, sidder direktør Kitdlak Knudsen fra Carl Lynge ApS i Nuuk med en knude i maven.

For Kitdlak Knudsen er der ikke tale om almindelig politisk interesse – men om en beslutning, der kan afgøre fremtiden for hans livsværk.

– Jeg er nervøs op til den politiske beslutning, fordi den afgør, om min virksomhed skal afvikles eller udvikles, siger den 53-årige el-installatør.

Et år i stilstand

Usikkerheden har allerede haft mærkbare konsekvenser. Ifølge Kitdlak Knudsen har hans virksomhed i praksis stået stille i over et år, mens han har ventet på klarhed fra Naalakkersuisut og Inatsisartut.

– Vi har stået i stampe i over et år. Jeg har ikke kunnet træffe de beslutninger, der skal til for at udvikle virksomheden. Det har været en stor personlig belastning for mig, siger han.

Carl Lynge ApS beskæftiger i dag ni medarbejdere og to lærlinge og har hovedsæde i Nuuk og aktiviteter på kysten. Virksomheden er bygget op gennem mere end to årtier. Men fremtiden er nu usikker.

Pinligt over for investor

Senest i sidste uge havde Kitdlak Knudsen besøg af en potentiel investor og medejer. Mødet, der burde have handlet om vækst og muligheder, blev i stedet præget af usikkerhed.

– Det er næsten pinligt at sidde over for en potentiel investor og ikke kunne svare på, hvad rammevilkårene er for at drive virksomhed i Grønland. Jeg kan simpelthen ikke give et klart svar, siger Kitdlak Knudsen.

Lovforslaget om særskat er fremsat af naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede, IA.

Netop usikkerheden om den kommende særskat – også kaldet en exitskat – gør det vanskeligt at tiltrække investorer udefra. Lovforslaget lægger op til, at virksomheder kan blive beskattet af egenkapitalen, hvis ejerskab eller ledelse får tilknytning til Danmark og udlandet.

Risiko for afvikling

For Kitdlak Knudsen er konsekvensen klar: Hvis loven vedtages i sin nuværende form, kan det blive umuligt at få nye medejere ind i virksomheden.

– Så står jeg tilbage med valget mellem at fortsætte alene eller begynde en afvikling. Og det er ikke en holdbar situation på sigt, siger han.

Han peger på, at netop tilførsel af nye kompetencer og kapital er afgørende for at udvikle mindre og mellemstore virksomheder i Grønland.

– Hvis vi ikke kan få investorer ind, risikerer vi, at virksomheder lukker i stedet for at vokse. Det rammer ikke kun os ejere – det rammer medarbejdere, lærlinge og hele lokalsamfundet, fastslår Kitdlak Knudsen.

Afgørende uge for erhvervslivet

Behandlingen af forslaget bliver derfor afgørende, ikke kun for Kitdlak Knudsen, men for en bred del af det grønlandske erhvervsliv, der følger Inatsisartuts behandling af lovforslaget tæt.

– Jeg håber, politikerne forstår, hvad konsekvenserne er i praksis. For os handler det ikke om teori. Det handler om arbejdspladser, investeringer og fremtiden for lokale virksomheder, siger elinstallatør Kitdlak Knudsen.

Ifølge planen skal forslaget andenbehandles i Inatsisartut 20. maj.