Folkeskolen halter efter virkeligheden

Det er en ganske almindelig skoledag i Grønland. 

Men i klasselokalet er situationen langt fra almindelig. På blot 45 minutter skal læreren undervise – og samtidig forsøge at kommunikere på grønlandsk, dansk, engelsk og med kropssprog.

Nu bekræfter lærernes fagforening, IMAK, billedet – set fra lærernes side af katederet.

- Lærerne står i en situation, hvor de både skal undervise fagligt og samtidig fungere som tolke mellem flere sprog. Det er ikke en holdbar måde at drive undervisning på, siger forkvinde for lærernes fagforening, IMAK, Elna Thomsen Heilmann.

For hende er problemet ikke enkeltstående, men et strukturelt svigt: Udenlandske elever – herunder asiatiske – bliver fortsat placeret direkte i almindelige klasser uden den nødvendige støtte, og det presser både undervisningen og de mennesker, der skal få den til at fungere.

I en række tidligere artikler i AG har både forskere og asiatiske elever selv peget på de samme udfordringer: manglende støtte, sproglige barrierer og en hverdag, hvor de ofte har svært ved at følge med.

Kritikken går på, at systemet ikke er gearet til den virkelighed, som i stigende grad præger de grønlandske folkeskoler.

Et kendt problem i flere år

Ifølge IMAK er udfordringerne langt fra nye. Allerede på repræsentantskabsmødet i 2023 gjorde medlemmerne opmærksom på situationen. Siden IMAK rejste sagen over for kommunerne og Selvstyret, er der kun taget få initiativer – og de er fortsat præget af manglende ressourcer og uklare mål.

- Vores medlemmer har i flere år givet udtryk for den udfordring, der er i folkeskolen med de asiatiske elever, forklarer lærernes forkvinde.

Hun peger på, at lærerne står i en meget vanskelig situation, hvor undervisningens mål og struktur bliver svær at fastholde, når elever uden sproglige forudsætninger pludselig indgår i klassen.

- Lærerne fortæller os, at de bliver meget forvirret, og at de mål, de har sat for undervisningen, hele tiden bliver udskudt, fordi der opstår så mange situationer undervejs, de skal forholde sig til. Det er meget frustrerende, når man gerne vil undervise dem – og man på samme tid ikke har mulighed for at nå dem.

Samtidig er udviklingen kun gået én vej i forhold til udenlandske børn i folkeskolen – og det er opad. Og det er ikke kun fra Filippinerne og Thailand, men også fra en bredere kreds af lande.

Kommunerne benytter ikke mulighederne i folkeskoleloven

Ifølge folkeskoleloven kan elever modtage undervisning i deres modersmål samt supplerende undervisning i grønlandsk. Der er desuden mulighed for at oprette hold og iværksætte støtteforanstaltninger målrettet den enkelte elevs behov. Men ifølge IMAK’s forkvinde bliver disse muligheder i praksis ikke udnyttet tilstrækkeligt.

Konsekvensen er, at alle betaler en høj pris: både de udenlandske elever, deres klassekammerater og lærerne. Kommunerne bør i højere grad skabe rammer, der matcher de lokale forhold på skolerne. Der skal være plads til integration – men ikke på bekostning af elevernes læring og faglige udvikling.

Lærerne føler sig magtesløse

For lærerne handler det ikke kun om sproglige udfordringer – men også om faglighed og arbejdsvilkår.

- Lærerne føler sig magtesløse. De stiller ofte spørgsmålet: Hvordan skal vi opfylde de faglige mål, når vi ikke kan kommunikere ordentligt med eleverne? Og når der ikke er tid til den enkelte elev?, siger IMAK’s forkvinde og peger samtidig på, at manglende engelskkundskaber hos nogle lærere gør situationen endnu vanskeligere.

IMAK peger på flere konkrete løsninger. Først og fremmest er der behov for efteruddannelse i flersproget undervisning.

- Lærerne skal have mulighed for at tage på kurser, så de bliver bedre klædt på til opgaven, siger forkvinden, der har stået i spidsen for IMAK siden 2022.

Selvstyret og kommunerne er desuden nødt til at afsætte ekstra tid og midler, så der kan oprettes særlige klasser eller hold, hvor nytilkomne elever kan få en tryg skolestart med mulighed for faglig udvikling.

Samtidig er organisationen åben over for at ansætte udenlandske lærere med en fuld læreruddannelse, hvis de har relevante kompetencer, der kan afhjælpe problemet. Udfordringen forstærkes af, at der i forvejen er en markant lærermangel langs hele kysten.

Et voksende problem kræver handling

Ifølge IMAK er situationen ikke blot en midlertidig udfordring, men et strukturelt problem, der vil vokse i takt med behovet for udenlandsk arbejdskraft.

- Selvstyret og kommunerne er nødt til at gøre noget ved problemerne snarest, siger Elna Thomsen Heilmann og bruger ord som ”direkte pinligt”, hvis Grønland ikke kan tilbyde udenlandske børn en skolegang, de har ret til.

Spørgsmålet er ikke længere, om problemet eksisterer. Det er alle enige om – men hvornår der bliver handlet?