Portræt af kvinde var højdespringer på auktion over grønlandsk kunst

Isbjørneskind og tupilak fik også overraskende høje bud på Bruun Rasmussens auktion i forhold til vurderingen.

Harald Moltkes billede fra Ikerasak fra 1904 blev solgt for 28.000 kroner på Bruun Rasmussens auktion. Det var vurderet til 30-35.000 kroner.
Offentliggjort

Grønland køber sin kulturarv hjem igen. Det viser Bruun Rasmussens seneste auktion over Grønlands kunst, som blev holdt den 4. maj.

– Det er en kulturarv, der gennem en masse årtier er blevet eksporteret fra landet af både handlende og rejsende. Meget vi ser på auktionen, er arvegenstande hvor arvingerne ikke selv har stort kendskab eller forhold til genstandene, hvorfor de ønsker at sælge det, fortæller Maria Stebø, der er vurderingsspecialist hos Bruun Rasmussen og som stod for auktionen.

Grønland køber sin kulturarv hjem igen. Det viser Bruun Rasmussens seneste auktion over Grønlands kunst, som blev holdt den 4. maj.

– Det er en kulturarv, der gennem en masse årtier er blevet eksporteret fra landet af både handlende og rejsende. Meget vi ser på auktionen, er arvegenstande hvor arvingerne ikke selv har stort kendskab eller forhold til genstandene, hvorfor de ønsker at sælge det, fortæller Maria Stebø, der er vurderingsspecialist hos Bruun Rasmussen og som stod for auktionen.

Der var stor international interesse for de 59 emner fordelt på forskellige kategorier såsom moderne kunst, klassisk grønlandsk kunsthåndværk, ældre malerier, samlerobjekter med videre, som var med på auktionen.

Meget vender hjem

De oplevede bydere og købere fra England, Frankrig, Grækenland, USA, Hong Kong og naturligvis Grønland, fortæller Maria Stebø og påpeger:

– Der er forskel på bydere og købere. Men jeg kan glædeligt meddele at flere emner endte hos glade købere fra Grønland. Det betyder, at flere emner vender retur til deres oprindelsesland og igen får plads i deres oprindelige kulturelle sammenhæng.

– Med andre ord kan man sige, at Grønland køber meget af deres kulturarv hjem igen – kulturarv, der gennem en masse årtier er blevet eksporteret ud af landet af både handlende og rejsende. Meget vi ser på auktionen, er arvegenstande, hvor arvingerne ikke selv har stort kendskab eller forhold til genstandene, hvorfor de ønsker at sælge det, oplyser Maria Stebø.

Højdespringerne

”Portræt af en kvinde” af Christine Deichmann. Man mener det er enkefru Mørck fra Uummannaq. Var vurderet til 5-6.000 kroner men gik for 34.000 kroner, der var den højeste pris for den malerkunst, der var med på auktionen.

Der var også bud, som overraskede dem:

– Vi solgte et hovedmonteret isbjørneskind der gik 280 procent højere end vurderingen. Hammerslaget endte på 42.000 kroner.

– Derudover gik det helt forrygende for alle tupilakker, særligt dem som er udført af de anerkendte Aron og Cecilie Kleist.

– Her kan jeg blandt andet fremhæve en tupilak udført af Aron Kleist fra 1970’erne. Tupilakken var usigneret, men yderst veludført og gik for cirka 525 procent over vurderingen med et flot hammerslag på 42.000 kroner.

Hvis man kigger på overraskelser i forhold til vurderingen, var den største højdespringer i forhold til vurdering og forventninger et Christine Deichmann portræt af en kvinde – antageligt enkefru Mørck fra Uummannaq. Det var en vandfarve og blyant på papir i målene 31 x 27 cm.

– Her var der fra start godt gang i budene, og det gik for over 680 procent over vurderingen med et endeligt hammerslag på 34.000 kroner, der var den højeste pris på malerkunst på auktionen, hvilket er helt enestående, påpeger vurderingseksperten.

Var der nogen grønlandske kunstnere som overraskede ved auktionen?

– Generelt de famøse tupilakker af Kleist familien overraskede positivt – men vi ved efterhånden godt at efterspørgslen er stor på netop disse.

Interessant er det imidlertid at se, at et maleri af den kendte multikunstner Hans Lynge ”Islandskab fra Julianehåb”, der var vurderet til 5.000 kroner blev solgt for 2.200 kroner.

Maria Stebø, der stod for auktionen, er vurderingsspecialist i klassisk kunst hos Bruun Rasmussen og cand. mag i kunsthistorie. Her ses hun foran det billede af Harald Moltke, som ikke blev solgt. Det var hendes tredje temaauktion om grønlandsk kunst, hun har stået for i de seneste to år.

Et billede af Moltke blev ikke solgt

Arktiske indtryk

Bruun Rasmussen auktion: ”Arktiske indtryk”

Fokus: Grønlandsk kunst og kunsthåndværk

Afholdt 4. maj 2026 på online auktion. Eftersyn fra Lyngby såvel som fra Aarhus.

En af de mest eftertragtede kolonimalere er Harald Moltke. Han er især kendt for sin deltagelse i flere polarekspeditioner. Den mest kendte er Den Litterære Ekspedition med Knud Rasmusen, Jørgen Brønlund, Alfred Bertelsen og Ludvig Mylius-Erichsen fra 1902 til 1904, der gik fra Upernavik til Kap York ved det gamle Thule, som i dag bedre er kendt som Dundas eller Uummannaq tæt på Pituffik Space Base. Blandt hans vigtigste værker er 30 portrætter af inuit.

Han havde tre malerier med på auktionen.

Det ene blev til alles overraskelse ikke solgt.

Det var et stort maleri fra 1943, der afbilder en slædefart ved en grønlandsk fjord, og som var vurderet til 30.000 kroner.

Det både ærgrer og undrer Maria Stebø, fordi, som hun siger, det er et enestående maleri.

– Det er pt. udbudt til auktion igen, så lad os se hvad der sker.

Et andet maleri af Harald Moltke blev solgt for 28.000 kroner svarende til 93 procent af vurderingen på 30-35.000 kroner. Det er fra bygden Ikerasak og er fra 1904.

Det tredje billede af Moltke var Grønlandsk landskab med hundeslæde fra 1905 var vurderet til 3.000 kroner og blev solgt for 1.500 kroner.

Emanuel A. Petersen var igen med

Der var flere billeder med af kolonimaleren Emanuel A. Petersen.

Det, der gik bedst, var et billede af ”Grønlandsk fjordparti med konebåd”, der var vurderet til 15.-20.000 kroner. Det blev solgt for 12.500 kroner.

Et andet billede med ”Konebåd og kajakroere i Uummannaq området” var vurderet til 8.000 kroner og blev solgt for 9.500 kroner.

Et tredje billede ”Lods der tages ombord” var vurderet til 10-12.000 kroner og solgt for 7.500 kroner.

Et fjerde billede ”Grønlandsk landskab med hundeslædekørsel” var vurderet til 4.000 kroner og solgt for 2.200 kroner.

Men tre andre billeder af Emanuel A. Petersen blev ikke solgt.

Grønlandsk kunst skiller sig ud

Tupilakkerne af Aron og Cecilie Kleist var meget populære på auktionen. Denne tupilak af kaskelottand fra 1970’erne af Aron Kleist var vurderet til 8-10.000 kroner men gik for et hammerslag på 42.000 kroner.

Interessen for grønlandsk kunst er stadig høj, og de ser flere og flere nye bydere for hver gang, fortæller Maria Stebø og oplyser, at Bruun Rasmussen udsendte et nyhedsbrev i forbindelse med auktionen.

– Her kunne vi konstatere, at det var ét af de nyhedsbreve, der havde genereret flest klik ind på hjemmesiden. Det er meget positivt, og bevidner noget om, at det er et varmt emne, der ikke kun henvender sig til købeklare samlere, men også bare nysgerrige og fagligt interesserede.

Folk er nysgerrige på dét, der skiller sig ud fra mængden: og her er grønlandsk kunst et godt bud. Det er emner, der fortæller noget om oprindelige kunstneriske udtryk. I den moderne kunst ofte med politiske eller identitetsmæssige undertoner, som appellerer til samtidens publikum.

– Mange ønsker at forstå og anerkende Grønlands kultur og kulturarv, herunder den kunstneriske tradition som kan være alt fra udskårede tupilakker, originale Inuit snebriller eller konceptuel samtidskunst.

Overordnet set var auktionen en succes, vurderer vurderingseksperten.

– Vi har holdt denne type temaauktion over grønlandsk kunst et par gange inden for de seneste par år, og denne gang kunne vi udbyde et knapt så stort, men til gengæld velkurateret udbud på i alt 59 emner. Med andre ord havde vi denne gang skarpt fokus på kvalitet fremfor kvantitet, og kunne udbyde spændende og lettere sjældne effekter. Denne gang en del lots med tupilakker af udskåret kaskelottand af henholdsvis Aron og Cecilie Kleist, forklarer Maria Stebø og tilføjer:

– Helt generelt performede auktionen over estimeret budget, så vi er hos Bruun Rasmussen særdeles tilfredse. Særligt fordi grønlandsk kunst er en meget nichepræget en kategori.

Først ny auktion om Grønland i 2027

De har nu kørt tre temaauktioner over grønlandsk kunst inden for to år, og vil lige holde en mindre pause, så det ikke bliver for omspændende.

– Det er vigtigt, at vi holder liv i begejstringen og interessen for området. Derfor vil man naturligvis løbende se grønlandske effekter på vores auktioner – men deciderede temaauktioner kræver meget arbejde og forberedelse. Jeg er gravid og skal på barsel fra 1. august, men jeg er bestemt ikke afvisende for at stable en ny temaauktion på benene, når jeg er retur fra barsel næste år, oplyser Maria Stebø.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS